Language of document :

Rettens dom af 8. maj 2024 – Ismailova mod Rådet

(Sag T-234/22) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer – restriktioner med hensyn til indrejse på medlemsstaternes område – liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indrejserestriktioner på medlemsstaternes område – opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne – begrebet »tilknytning« – artikel 2, stk. 1, in fine, i afgørelse 2014/145/FUSP – artikel 3, stk. 1, in fine, i forordning (EU) nr. 269/2014 – Rettens kompetence – begrundelsespligt – urigtigt skøn – ret til et forsvar – ejendomsretten og friheden til at oprette og drive egen virksomhed – fri bevægelighed – proportionalitet)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gulbakhor Ismailova (Tasjkent, Usbekistan) (ved advokaterne J. Grand d’Esnon, C. Durrleman og S. Lescanne)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og A. Vitro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation dels af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 50, s. 1), og Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 51, s. 1), dels af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 55), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 3), og efter tilpasning, Rådets afgørelse (FUSP) 2023/572 af 13. marts 2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 134), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/571 af 13. marts 2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)    Gulbakhor Ismailova betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 EUT C 237 af 20.6.2022.