Language of document :

Sag anlagt den 1. marts 2017 – Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo mod Kommissionen

(Sag T-130/17)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (Warszawa, Polen) (ved advokat M. Jeżewski)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse C(2016)6950 af 28. oktober 2016 om ændringen af betingelserne for OPAL-rørledningsprojektets undtagelse fra visse EU-retlige krav annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført 16 anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og fejlagtig bedømmelse af den retsakt, hvormed proceduren til ændring af den hidtidige undtagelse fra visse EU-retlige krav, som var blevet fastsat for OPAL-rørledningsprojektet i 2009 ved afgørelse fra det tyske Bundesnetzagentur (den tyske nationale reguleringsinstans), var blevet indledt.

Andet anbringende om manglende beføjelse til at udstede en afgørelse med henblik på ændringen af OPAL’s undtagelse fra bestemte EU-retlige krav.

Tredje anbringende om forkert fortolkning af de betingelser, hvorunder gasinfrastrukturen i henhold til artikel 36, stk.1, sammenholdt med artikel 2, nr. 17), i direktiv 2009/73/EF kunne undtages.

Fjerde anbringende om forkert fortolkning af de betingelser, hvorunder gasinfrastrukturen i henhold til artikel 36, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 2, nr. 33), i direktiv 2009/73/EF, kunne undtages.

Betingelsen for, at en regulerende myndighed kan tildele en undtagelse for store nye gasinfrastrukturer, er, at risikoen i forbindelse med investeringen er så stor, at investeringen ikke ville finde sted, medmindre en undtagelse blev indrømmet.

Den investering, som har byggeriet af OPAL til genstand, var blevet helt gennemført og afsluttet den 13. juli 2011, således at der ikke længere kunne være tale om, at sådanne risici fortsat bestod.

Femte anbringende om forkert fortolkning af de betingelser, hvorunder gasinfrastrukturen i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a) og e), i direktiv 2009/73/EF kunne undtages, og den derved bevirkede antagelse, at ændringen af den undtagelse, som var blevet tildelt af den regulerende myndighed til fordel for OPAL, ikke havde en negativ indvirkning på konkurrencen på naturgasmarkedet.

Sjette anbringende om forkert fortolkning af de betingelser, hvorunder gasinfrastrukturen i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/73/EF kunne undtages, og den derved bevirkede antagelse, at ændringen af den undtagelse, der var blevet tildelt af den regulerende myndighed til fordel for OPAL, forbedrede forsyningssikkerheden for naturgas på det indre marked.

Syvende anbringende om, at der ikke blev taget hensyn til det forhold, at Bundesnetzagentur ved udstedelsen af en afgørelse om en undtagelse i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF skulle tage hensyn til standarderne i artikel 102 TEUF.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning.

Niende anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Tiende anbringende om tilsidesættelsen af pligten til at begrunde en retsakt, jf. artikel 296 TEUF og artikel 263 TEUF.

Ellevte anbringende om, at naturgasbrugere i Republikken Polen udsættes for risikoen for manglende naturgasforsyning, hvilket udgør en tilsidesættelse af traktatens målsætning om at sikre energiforsyningssikkerheden og af princippet om energimæssig solidaritet i forbindelse med en tilsidesættelse af traktatens artikel 7 gennem udstedelsen af en afgørelse, som er i modstrid med andre af Den Europæiske Unions politikker.

Tolvte anbringende om fortrinsbehandling for så vidt angår den infrastruktur, som skaber undtagelsens genstand, hvis status ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

Trettende og fjortende anbringende om tilsidesættelse af artikel 274 henholdsvis artikel 254 i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side.

Femtende anbringende om tilsidesættelse af artikel 7 TEUF ved udstedelse af en afgørelse, der er i modstrid med Den Europæiske Unions andre politikker.

Sekstende anbringende om uanvendelighed i henhold til artikel 277 TEUF af artikel 2, nr. 33), sammenholdt med artikel 36, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF, fordi der dermed indføres en sondring, som er udtryk for forskelsbehandling, mellem de infrastrukturer, der kan undtages af den regulerende myndighed, og de øvrige infrastrukturer, der ikke ville komme i betragtning med hensyn til en sådan undtagelse.

____________