Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Noord-Holland (Nederlandene) den 7. november 2023 – B mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

(Sag C-656/23, Karaman 1 )

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Noord-Holland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: B

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Præjudicielle spørgsmål

I.    Er artikel 6 i direktiv 2013/32/EU 1 relevant for besvarelsen af spørgsmålet om, hvornår en opholdstilladelse træder i kraft?

II.    I bekræftende fald: Skal artikel 6 i direktiv 2013/32/EU fortolkes således, at den afgørende dato for, hvornår opholdstilladelsen træder i kraft, er den dag, hvor ansøgningen om international beskyttelse

blev indgivet (artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2013/32/EU) eller

blev registreret (artikel 6, stk. 1, første afsnit, og stk. 5, i direktiv 2013/32/EU) eller

blev (formelt) indgivet (artikel 6, stk. 2, 3 og 4 i direktiv 2013/32/EU)?

III.    Såfremt indgivelsen af ansøgningen ikke er afgørende for, hvornår opholdstilladelsen træder i kraft, hvad er da relationen mellem dette og artikel 13 i direktiv 2011/95/EU 1 sammenholdt med 21. betragtning til dette direktiv, hvorefter anerkendelsen af flygtningestatus er deklaratorisk?

____________

1     Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60).

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT 2011, L 337, s. 9).