Language of document :

Rettens dom af 16. december 2015 – Cathay Pacific Airways mod Kommissionen

(Sag T-38/11) 1

(Konkurrence – karteller – det europæiske marked for luftfragt – aftaler og samordnet praksis vedrørende flere aspekter af priser for luftfragtydelser (indførelse af brændstoftillæg og sikkerhedstillæg, nægtelse af at betale en kommission af tillæggene) – artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart – begrundelsespligt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cathay Pacific Airways Ltd (Queensway, Hong Kong, Kina) (først ved D. Vaughan, QC, barrister R. Kreisberger, advokat B. Bär-Bouyssière og solicitor M. Rees, derefter ved D. Vaughan, R. Kreisberger og M. Rees)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Noë, N. von Lingen og J. Bourke, derefter ved A. Dawes, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Holmes)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 – Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)    Artikel 2, 3 og 5 i Kommissionens afgørelse K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 – Luftfragt), annulleres i det omfang den vedrører Cathay Pacific Airways Ltd.

2)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Cathay Pacific Airways’ omkostninger.

____________

1 EUT C 72 af 5.3.2011.