Language of document :

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 30. september 2014 – DM mod BEREC

(Sag F-35/12)

(Personalesag – kontraktansat – ansættelsesvilkår – lægeundersøgelse i forbindelse med ansættelsen – artikel 100 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – lægeligt forbehold – afskedigelse ved udløbet af prøvetiden – påstande om annullation blevet uden genstand – pålæggelse af et lægeligt forbehold i forbindelse med ansættelsen af den pågældende ved et andet agentur i Den Europæiske Union – ingen indvirkning – ufornødent at træffe afgørelse) 1

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: DM (først ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og S. Orlandi, derefter ved advokaterne D. Abreau Caldas, J.-N. Louis og S. Orlandi)

Sagsøgt: Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) (ved M. Chiodi, som befuldmægtiget, og advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at anvende en helbredsklausul på sagsøgeren med virkning fra hans tiltræden og af afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation bærer sine egne omkostninger og betaler de af DM afholdte omkostninger.

____________

____________

1     EUT C 138 af 12.5.2012, s. 37.