Sag T‑400/10 RENV

Hamas

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – mulighed for, at en myndighed i et tredjeland kan anses for en kompetent myndighed som omhandlet i fælles holdning 2001/931/FUSP – faktuelt grundlag for afgørelser om indefrysning af midler – begrundelsespligt – urigtigt skøn – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – ret til forsvar – ejendomsret«

Sammendrag – Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 14. december 2018

1.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – anvendelsesområde – personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger – begreb – bedømmelseskriterium

(Rådets fælles holdning 2001/931)

2.      EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde – meddelelse til den berørte gennem en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende – lovlighed – aktindsigt – ret, der er betinget af en anmodning herom til Rådet

(Rådets fælles holdning 2001/931; Rådets afgørelse 2010/386/FUSP; Rådets forordning nr. 2580/2001 og nr. 610/2010)

3.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler tilhørende en organisation, der er involveret i terrorhandlinger – begrænsninger af ejendomsretten – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Rådets fælles holdning 2001/931; Rådets afgørelse 2010/386/FUSP; Rådets forordning nr. 2580/2001 og nr. 610/2010)

4.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – vedtagelse eller opretholdelse på grundlag af en national afgørelse om indefrysning af midler – myndighed, der er kompetent til at vedtage den nævnte nationale afgørelse – begreb – myndighed i et tredjeland – omfattet

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4)

5.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – vedtagelse eller opretholdelse på grundlag af en national afgørelse om indefrysning af midler hidrørende fra en myndighed i et tredjeland – lovlighed – betingelse – national afgørelse truffet under overholdelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse – kontrolforpligtelse, som påhviler Rådet – begrundelsespligt – rækkevidde

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4)

6.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – vedtagelse eller opretholdelse på grundlag af en national afgørelse om indledning af en undersøgelse, en retsforfølgelse eller en domfældelse – myndighed, der er kompetent til at vedtage den nævnte nationale afgørelse – begreb – administrativ myndighed – omfattet – betingelser

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4)

7.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – vedtagelse eller opretholdelse på grundlag af en national afgørelse om indledning af en undersøgelse, en retsforfølgelse eller en domfældelse – intet krav om, at en national afgørelse træffes inden for rammerne af en i snæver forstand strafferetlig proces – betingelser

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4)

8.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – forpligtelse til loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Unions institutioner – afgørelse om indefrysning af midler – begrundelse – overholdelse af de grundlæggende rettigheder – domstolsprøvelse – omfang

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4)

9.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – vedtagelse eller opretholdelse på grundlag af en national afgørelse om indledning af en undersøgelse, en retsforfølgelse eller en domfældelse – begrundelsespligt – rækkevidde – national afgørelse om domfældelse – ingen pligt til at anføre de seriøse og troværdige beviser, som den nationale afgørelse er baseret på

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4)

10.    Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om indefrysning af midler truffet mod visse personer og enheder, der er mistænkt for terrorhandlinger – mindstekrav

(Art. 296 TEUF; Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4; Rådets afgørelse 2011/430/FUSP, 2011/872/FUSP, 2012/333/FUSP, 2012/765/FUSP, 2013/395/FUSP og 2014/72/FUSP; Rådets forordning nr. 687/2011, nr. 1375/2011, nr. 542/2012, nr. 1169/2012, nr. 714/2013 og nr. 125/2014)

11.    Den Europæiske Union – domstolskontrol af lovligheden af institutionernes retsakter – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – opretholdelse på grundlag af en national afgørelse om indefrysning af midler – omfanget af kontrollen – kontrol, der udstrækker sig til samtlige forhold, som er anført med henblik på at godtgøre, at risikoen for involvering i terrorhandlinger fortsat består – forhold, der ikke alle hidrører fra en national afgørelse vedtaget af en kompetent myndighed – ingen betydning

(Art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2011/430/FUSP, 2011/872/FUSP, 2012/333/FUSP, 2012/765/FUSP, 2013/395/FUSP og 2014/72/FUSP; Rådets forordning nr. 687/2011, nr. 1375/2011, nr. 542/2012, nr. 1169/2012, nr. 714/2013 og nr. 125/2014)

12.    Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – forpligtelse til loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne – afgørelse om indefrysning af midler – begrundelse – bevisbyrden påhviler Rådet – rækkevidde

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4; Rådets forordning nr. 2580/2001, art. 2, stk. 3)

13.    Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – forordning nr. 2580/2001 – anvendelsesområde – væbnet konflikt i den humanitære folkerets forstand – omfattet

(Rådets fælles holdning 2001/931; Rådets forordning nr. 2580/2001)

14.    Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – opretholdelse på grundlag af en national afgørelse om indefrysning af midler – Rådets forpligtelse til at angive, hvorledes en fornyet gennemgang af kompetente myndigheders afgørelser er blevet foretaget – foreligger ikke

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 6)

1.      Ifølge fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme vedrører den omstændighed, som er relevant for at afgøre, om de heri indeholdte regler skal anvendes på en person eller en enhed, de handlinger, som personen eller enheden har foretaget, og ikke denne persons eller enheds art. Den omstændighed, at den pågældende organisation besidder magt som følge af valg, har politisk karakter eller har deltaget i en regering, kan derfor ikke anses for at medføre, at den ikke er omfattet af anvendelsen af de regler, som er indeholdt i fælles holdning 2001/931.

(jf. præmis 153 og 154)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 170, 171, 175, 176, 179, 180, 197, 214, 221, 379 og 380)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 184-189, 192, 393 og 394)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 244 og 245)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 246 og 247)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 259-261)

7.      Fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme kræver ikke, at den kompetente myndigheds afgørelse træffes inden for rammerne af en i snæver forstand strafferetlig proces, når blot den nationale procedure har til formål at bekæmpe terrorisme i vid forstand.

(jf. præmis 269)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 282-284)

9.      Hvad angår afgørelser fra kompetente myndigheder, der henhører under en medlemsstat, følger det af ordlyden af artikel 1, stk. 4, første afsnit, i fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, at kravet om, at de af kompetente myndigheder trufne afgørelser er baseret på seriøse og troværdige beviser eller indicier, gælder for afgørelser, der drejer sig om indledning af undersøgelser eller retsforfølgelse, men ikke for afgørelser, der drejer sig om domme. I afgørelser, som vedrører indledning af undersøgelser eller af retsforfølgelse, beskytter kravet nemlig de berørte personer ved at sikre, at opførelsen af deres navn på lister vedrørende indefrysning af midler sker på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag, hvorimod dette ikke gælder for afgørelser, som vedrører domme, eftersom de oplysninger, der tidligere er indhentet under efterforskningen eller retsforfølgelsen, i princippet har været underkastet en indgående prøvelse.

(jf. præmis 304-306)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 317-319 og 378)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 330-335)

12.    Eftersom Rådet i begrundelsen for de retsakter, hvorved restriktive foranstaltninger opretholdes i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, ikke skal angive de beviser og indicier, som ligger til grund for en afgørelse fra en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, når denne myndighed henhører under en medlemsstat, kan det ikke kræves, at Rådet efterprøver den nationale myndigheds kvalifikation af de pågældende forhold og oplyser resultatet af efterprøvelsen i retsakterne.

(jf. præmis 344 og 345)

13.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 351-353)

14.    I forbindelse med en fornyet gennemgang i henhold til artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme kan Rådet opretholde den pågældende persons eller enheds navn på listerne vedrørende indefrysning af midler, hvis det konkluderer, at den risiko for, at personen eller enheden er involveret i terrorhandlinger, som begrundede den oprindelige opførelse af dennes navn på listerne, fortsat foreligger. I forbindelse med kontrollen af, om risikoen for, at den pågældende person eller enhed er involveret i terroraktiviteter, fortsat foreligger, skal der tages behørigt hensyn til, hvad der videre skal foretages med hensyn til den nationale afgørelse, der har tjent som grundlag for den oprindelige opførelse af personens eller enhedens navn på listerne om indefrysning af midler, navnlig om den nationale afgørelse er blevet ophævet eller trukket tilbage som følge af nye faktiske omstændigheder eller forhold eller som følge af, at den kompetente nationale myndigheds vurdering har ændret sig. Hvad angår en afgørelse fra en kompetent myndighed, der henhører under en medlemsstat, skal Rådet imidlertid ikke i afgørelserne om indefrysning af midler angive, hvorledes en fornyet gennemgang af denne afgørelse er blevet foretaget. Rådet kan i øvrigt ikke pålægges at angive, hvilke forhold der har ligget til grund for afgørelserne i forbindelse med en fornyet gennemgang, eller at efterprøve kvalifikationen af dem.

(jf. præmis 357, 358, 360 og 361)