Language of document :

Sag anlagt den 8. august 2012 - Harper Hygienics mod KHIM - Clinique Laboratories (CLEANIC natural beauty)

(Sag T-363/12)

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Harper Hygienics S.A. (Warszawa, Polen) (ved juridisk rådgiver R. Rumpel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Clinique Laboratories LLC (New York, Amerikas Forende Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen, der blev truffet den 25. maj 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1134/2011-2), hvormed der blev givet afslag på registrering af EF-varemærket "CLEANIC natural beauty" for varer i klasse 3, 5 og 16, annulleres.

Den anfægtede afgørelse ændres således, at varemærket registreres for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Harper Hygienics S.A.

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke med ordbestanddelen "CLEANIC natural beauty" for varer i klasse 3, 5 og 16

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Clinique Laboratories LLC

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: EF-varemærke nr. 54 429 for varer i klasse 3, 14, 25 og 42, EF-varemærke nr. 2 294 429 for varer i klasse 35 og 42 og det nationale (polske) varemærke nr. 51 732 for varer i klasse 3 og 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 , idet det fastslås, at varemærkerne ligner hinanden og at der for offentligheden består en risiko for forveksling, samt tilsidesættelse af samme forordnings artikel 8, stk. 5.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1).