Language of document :

Personalerettens kendelse (enedommer) af 4. juni 2013 Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-119/11) 1

(Personalesag – procesreglementets artikel 34, stk. 1 – stævning indgivet ved telefax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved et stempel eller en anden form for gengivelse af advokatens underskrift – for sent anlagt søgsmål)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse om at afslå sagsøgerens ansøgning dels om erstatning for den skade, der blev forvoldt ved den omstændighed, at Kommissionens ansatte angiveligt trængte ind i sagsøgerens tjenestebolig i Luanda den 14., 16. og 19. marts 2002, dels om udlevering af kopierne af de fotos, der blev taget ved den pågældende lejlighed, og tilintetgørelse af enhver form for dokumentation vedrørende denne begivenhed.

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

____________

1     EUT C 25, af 28.1.2012, s. 71.