RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

16. december 2013

Sag F-162/12

CL

mod

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

»Personalesag – midlertidigt ansat – sygeorlov – genindtrædelse – omsorgspligt – psykisk chikane«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder CL i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af skrivelsen af 21. februar 2012 vedrørende hans genindtrædelse efter en langvarig sygeorlov og annullation af afgørelsen af 20. september 2012 om afslag på klagen over nævnte skrivelse samt om, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) tilpligtes at betale ham et beløb svarende til et års løn i erstatning for det lidte tab.

Udfald:      Det Europæiske Miljøagentur frifindes. CL bærer sine egne omkostninger og betaler Miljøagenturets omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – administrationens omsorgspligt – rækkevidde – forstærket forpligtelse i tilfælde af påvirkning af tjenestemandens mentale helbredstilstand

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

Begrebet administrationens omsorgspligt afspejler den balance mellem gensidige rettigheder og pligter, som vedtægten har skabt i forholdet mellem administrationen og de ansatte i den offentlige tjeneste. Denne balance indebærer navnlig, at administrationen, når den træffer afgørelse om forhold vedrørende en tjenestemand, skal tage samtlige omstændigheder i betragtning, der kan være bestemmende for dens afgørelse, og at den herved skal tage hensyn til ikke blot tjenestens, men tillige til den pågældende tjenestemands interesse.

Omsorgspligten pålægger, når der foreligger tvivl om, hvorvidt de vanskeligheder, som en tjenestemand har ved at udføre de opgaver, som påhviler ham, er helbredsmæssigt begrundede, administrationen at foretage det fornødne med henblik på at fjerne denne tvivl. De forpligtelser, som omsorgspligten pålægger administrationen, forstærkes desuden væsentligt, når der er tale om den særlige situation for en tjenestemand, med hensyn til hvilken der foreligger tvivl om hans mentale helbredstilstand og følgelig om hans evne til på hensigtsmæssig måde at forsvare sine egne interesser. Følgelig påhviler det i denne særlige sammenhæng administrationen over for tjenestemanden at insistere på, at denne accepterer at gennemgå en supplerende helbredsundersøgelse, navnlig ved at påberåbe sig institutionens ret til at lade tjenestemanden undersøge af den rådgivende læge, på grundlag af artikel 59, stk. 1, tredje afsnit.

(jf. præmis 45 og 46)

Henvisning til:

Domstolen: 28. maj 1980, forenede sager 33/79 og 75/79, Kuhner mod Kommissionen, præmis 22; 29. juni 1994, sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, præmis 38

Personaleretten: 13. december 2006, sag F-17/05, de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen, præmis 72; 28. oktober 2010, sag F-92/09, U mod Parlamentet, præmis 65 og 85