Language of document :

Sag anlagt den 13. marts 2013 - Zhejiang Yuhui Solar Energy Source mod Kommissionen

(Sag T-147/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Zhejiang Yuhui Solar Energy Source Co. Ltd (Jiashan, Kina) (ved advokaterne V. Akritidis og Y. Melin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse, meddelt ved skrivelse af 3. januar 2013, nr. H4/JN/Ref.t13.000011, hvorved sagsøgeren oplyses om, at Kommissionen ikke vil behandle sagsøgerens anmodning med henblik på at opnå status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår, indgivet i medfør af artikel 2, stk. 7, litra b), i Rådets forordning nr. 1225/2009 inden for rammerne af en antidumpingprocedure vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, indledt den 6. september 2012 (AD 590),     annulleres i medfør af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Det fastslås, at Rådets forordning (EU) nr. 1168/2012 af 12. december 2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 344, s. 1) ikke finder anvendelse på sagsøgeren inden for rammerne af denne stævning i medfør af artikel 277 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Europa-Kommissionen og eventuelle intervenienter tilpligtes følgelig at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ét anbringende, som er identisk med det anbringende, som påberåbes i sag T-143/13, Zhejiang Heda Solar Technology mod Kommissionen.

____________