Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Paris (Frankrig) den 14. februar 2022 – Eurelec Trading SCRL mod Ministre de l’Économie et des Finances, Scabel SA, Groupement d’Achat des Centres Édouard Leclerc (GALEC), Association des Centres distributeurs Édouard Leclerc (ACDLEC)

(Sag C-98/22)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eurelec Trading SCRL

Sagsøgte: Ministre de l’Économie et des Finances, Scabel SA, Groupement d’Achat des Centres Édouard Leclerc (GALEC) og Association des Centres distributeurs Édouard Leclerc (ACDLEC)

Præjudicielt spørgsmål

Skal det »civil- og handelsretlige område« som defineret i artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område 1 fortolkes således, at denne forordnings anvendelsesområde omfatter et søgsmål – og den retsafgørelse, der træffes på grundlag heraf, i) som den franske økonomi- og finansminister har anlagt på grundlag af artikel L 442-6, stk. I, nr. 2), (tidligere affattelse) i code de commerce (den franske handelslov) mod et belgisk selskab, ii) hvori der er nedlagt påstand om, at det fastslås, at der foreligger en konkurrencebegrænsende praksis, at denne praksis bringes til ophør og at den formodede ophavsmand til denne praksis pålægges at betale en bøde, og iii) som støttes på beviser, der er indhentet ved hjælp af særlige undersøgelsesbeføjelser?

____________

1 EUT 2012, L 351, s. 1.