Language of document :

Sag anlagt den 25. januar 2010 - Noko Ngele mod Kommissionen

(Sag T-15/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mariyus Noko Ngele (Bruxelles, Belgien) (ved avocat F. Sabakunzi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at CDE aldrig har afløst CDI, og at centeret ikke er nogen juridisk person i Belgien.

Kommissionen tilpligtes solidarisk med et af sine medlemmer og visse af sine ansatte at betale en erstatning på 200 000 EUR for det lidte tab med tillæg af renter på 10% fra 1995 samt procesrenter.

Kommissionen tilpligtes solidarisk med et af sine medlemmer og visse af sine ansatte at betale en erstatning for ikke-økonomisk og psykisk skade på 5 000 000 EUR med tillæg af procesrenter.

Det fastslås, at den dom, der afsiges i denne sag, kan fuldbyrdes, uanset en eventuel appel.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger og procesgebyrer, der anslås til 30 000 EUR.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål nedlægger sagsøgeren påstand om erstatning for den skade, som han angiveligt har lidt som følge af den manglende mulighed for at inddrive en fordring, som han angiveligt har mod "Centre pour le développement industriel (CDI)" som følge af denne organisations afløsning af en fælles institution mellem AVS-landene (i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og Den Europæiske Union med betegnelsen "Centre pour le développement de l'entreprise (CDE)".

____________