Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 29. september 2003 af European Service Network mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-332/03)

    Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 29. september 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af European Service Network, Bruxelles, ved avocat René Steichen, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Udbudsbekendtgørelsen ENTR/02/055 ( CORDIS ( Lot 1 annulleres.

(     Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren afgav bud med henblik på tildeling af lot 1 i udbudsbekendtgørelsen ENTR/02/055. Sagsøgeren blev ikke tildelt kontrakten.

Sagsøgeren har anfægtet, at kontrakten er blevet tildelt den virksomhed, der nu udfører kontrakten. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen hverken overholdt princippet om ligebehandling af de bydende eller reglen om gennemsigtighed under udbudsproceduren.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at den bydende, som har fået tildelt kontrakten er blevet indrømmet økonomiske fordele til skade for de øvrige bydende. Ifølge sagsøgeren har den bydende, som har fået tildelt kontrakten også haft særlig adgang til vigtige oplysninger. Sagsøgeren har bl.a. gjort gældende, at de andre bydende ikke har haft adgang til en række vigtige tekniske oplysninger om den nuværende status for databaserne under CORDIS-projektet.

Sagsøgeren har i øvrigt gjort gældende, at de kriterier, der er blevet anvendt ved tildelingen ikke er i overensstemmelse med dem, der er beskrevet i udbudsbetingelserne, og at Kommissionen har foretaget en forskelsbehandling ved at anvende de kriterier, der er offentliggjort i udbudsbetingelserne til at vælge det økonomisk mest fordelagtige bud.

____________