Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. januar 2021 – VL mod Szpital Kliniczny im. dra J. Babińskiego Samodzielny Publiczny Zakład Opieki Zdrowotnej w Krakowie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Krakowie – Polen)

(Sag C-16/19) ¹

(Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78/EF – artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a) og b) – »begrebet forskelsbehandling« – direkte forskelsbehandling – indirekte forskelsbehandling – forskelsbehandling på grund af handicap – forskellig behandling inden for en gruppe af arbejdstagere med handicap – tildeling af et løntillæg til arbejdstagere med handicap, der har indgivet en attest for anerkendelse af handicap efter en dato, som arbejdsgiveren har valgt – udelukkelse af arbejdstagere med handicap, der har fremlagt deres attest før denne dato)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VL

Sagsøgt: Szpital Kliniczny im. dra J. Babińskiego Samodzielny Publiczny Zakład Opieki Zdrowotnej w Krakowie

Konklusion

Artikel 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at

–    en arbejdsgivers praksis, der består i at udbetale et løntillæg til arbejdstagere med handicap, som har indgivet en attest for anerkendelse af handicap efter en dato valgt af denne arbejdsgiver, og ikke til arbejdstagere med handicap, der har indgivet denne attest inden denne dato, kan udgøre direkte forskelsbehandling, såfremt det viser sig, at denne praksis er baseret på et kriterium, der er uadskilleligt forbundet med handicap, for så vidt som den kan gøre det definitivt umuligt at opfylde denne tidsmæssige betingelse for en klart afgrænset gruppe af arbejdstagere bestående af alle arbejdstagere med handicap, hvis status som personer med handicap arbejdsgiveren nødvendigvis var bekendt med på tidspunktet for indførelsen af denne praksis

–    den nævnte praksis, selv om den tilsyneladende er neutral, kan udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, såfremt det viser sig, at den, uden at være objektivt begrundet i et legitimt mål, og uden at midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige, stiller arbejdstagere med handicap særlig ufordelagtigt på grund af karakteren af deres handicap, herunder den omstændighed, at handicappet er synligt, eller at det nødvendiggør tilpasninger i rimeligt omfang af arbejdsvilkårene.

____________

¹ EUT C 164 af 13.5.2019.