Language of document :

Rettens dom af 8. maj 2012 - Dow Chemical mod Rådet

(Sag T-158/10) 

(Dumping - indførsel af ethanolamin med oprindelse i De Forenede Stater - endelig antidumpingtold - udløb af antidumpingforanstaltninger - fornyet undersøgelse - sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping - artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Dow Chemical Company (Midland, Michigan, De Forenede Stater) (først ved advokaterne J.-F. Bellis, R. Luff og V. Hahn, derefter ved J.-F. Bellis og R. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, R. Szostak og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af advokat G. Berrisch og barrister N. Chesaites)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved H. van Vliet og M. França, derefter ved M. França og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2010 af 19. januar 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ethanolamin med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 17, s. 1)

Konklusion

1)    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2010 af 19. januar 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ethanolamin med oprindelse i Amerikas Forenede Stater annulleres, for så vidt som den omhandler The Dow Chemical Company.

2)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler The Dow Chemical Companys omkostninger.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 161 af 19.6.2010.