Appel iværksat den 16. november 2023 af Centre d’étude et de valorisation des algues SA (CEVA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 6. september 2023 i sag T-748/20, Kommissionen mod CEVA m.fl.

(Sag C-686/23 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Centre d’étude et de valorisation des algues SA (CEVA) (ved avocat A. Raccah)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, SELARL AJIRE og SELARL TCA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom af 6. september 2023, Europa-Kommissionen mod CEVA m.fl., sag T-748/20, ophæves.

Den Europæiske Union tilpligtes at betale CEVA 30 000 EUR i sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen påberåbt sig to anbringender.

Det første anbringende vedrører retlige fejl begået af Retten ved anvendelsen af reglerne om forældelse af fordringer. Retten fastslog nemlig, at forældelsesfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor debetnotaerne udstedes, og at dette begyndelsestidspunkt svarer til datoen for kontraktens opfyldelse.

Ifølge appellanten kunne Retten ikke fastslå, at det var sket en afbrydelse af forældelsesfristen, og den omtvistede fordring var således forældet.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelsen af princippet om god forvaltningsskik, idet Retten kun foretog en upræcis gennemgang af bevismaterialet, navnlig OLAF’s rapport. I mangel af en nøjagtig beskrivelse i OLAF’s rapport er appellanten af den opfattelse, at hverken Kommissionen eller Retten kunne lægge til grund, at appellanten havde begået økonomiske uregelmæssigheder i forbindelse med opfyldelsen af SEAPURA-kontrakten.

Appellanten har endvidere gjort gældende, at Retten ikke kunne tvinge appellanten til at tilbagebetale det udbetalte tilskud, idet der ikke var afsagt dom over appellanten. Appellanten har kritiseret Rettens vurdering, hvorefter Kommissionen ved Unionens retsinstanser kan påberåbe sig de sager, der er indledt i Frankrig på grundlag af fransk ret, for så vidt som den pågældende kontrakt udelukkende bygger på belgisk ret og giver Den Europæiske Unions Ret enekompetence.

____________