Language of document : ECLI:EU:T:2014:616





Rettens kendelse (Femte Udvidede Afdeling) af 24. juni 2014 – PPG og SNF mod ECHA

(Sag T-1/10 RENV)

»Annullationssøgsmål – REACH – identifikation af acrylamid som et særligt problematisk stof – manglende direkte påvirkning – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – sag anlagt af en europæisk økonomisk firmagruppe – formaliteten – betingelser (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 28-30)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), hvorefter acrylamid identificeres som et særligt problematisk stof – sag anlagt af en europæisk økonomisk firmagruppe, der repræsenterer virksomheder, som fremstiller og indfører nævnte stof – ikke umiddelbart berørt – afvisning [art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 1, stk. 3, art. 7 og 33, art. 34, litra a), art. 57, litra a) og b), og art. 59 samt bilag II, punkt 15] (jf. præmis 32, 35, 37-39, 50-53 og 56-60)

Angående

Annullation af Det Europæiske Kemikalieagenturs afgørelse vedrørende identifikation af acrylamid (EF-nummer 201-173-7) som et stof, der opfylder kriterierne i artikel 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EFT L 396, s. 1), truffet i henhold til denne forordnings artikel 59.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og SNF SAS bærer deres egne omkostninger og betaler Det Europæiske Kemikalieagenturs omkostninger.

3)

SNF bærer omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.