Language of document : ECLI:EU:T:2015:284

Sag T-511/09

Niki Luftfahrt GmbH

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – omstruktureringsstøtte tildelt Austrian Airlines Group af Østrig – beslutning, der erklærer støtten forenelig med fællesmarkedet under forudsætning af, at visse betingelser er opfyldt – privatisering af Austrian Airlines Group – identifikation af støttemodtageren – rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. maj 2015

1.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – manglende mulighed for en sagsøgt for at besvare anbringender på grund af en retlig forpligtelse – ingen betydning – formaliteten

[Art. 263 TEUF og 339 TEUF; Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

2.      Annullationssøgsmål – anbringender – mulighed for sagsøgerne for at påberåbe sig alle annullationsanbringender – begrænsning udelukkende på grundlag af en udtrykkelig bestemmelse og under overholdelse af proportionalitetsprincippet – anbringender, der er støttet på oplysninger, der er skjult i den offentlige udgave af en beslutning på statsstøtteområdet – lovlig – tilsidesættelse af Kommissionens ret til forsvar – foreligger ikke

(Art. 263 TEUF og 339 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 52, stk. 1; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 24 og 25; Kommissionens meddelelse 2003/C 297/03)

3.      Retslig procedure – stævning – anbringender støttet på oplysninger, der er indhentet på retsstridig måde – oplysninger, der allerede er kendt af en sagsøger, der ikke har pligt til ikke at give oplysninger om tjenestehemmeligheder – krænkelse af kontrolordningerne for statsstøtte – foreligger ikke – formaliteten

(Art. 263 TEUF; statutten for Domstolen, art. 21 og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1)

4.      Annullationssøgsmål – anbringender – overtrædelse af væsentlige formforskrifter – begrundelsespligt – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

(Art. 263, stk. 2, TEUF)

5.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsbeslutning vedrørende statsstøtte – beslutning vedrørende støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed – nødvendigheden af at redegøre for de faktiske omstændigheder og retlige betragtninger, der har været afgørende med henblik på afgørelsens opbygning – ikke krav om specifik begrundelse af hver enkelt oplysning påberåbt af de berørte

[Art. 87, stk. 3, litra c), EF; art. 296 TEUF]

6.      Statsstøtte – begreb – levering af varer og tjenesteydelser på særligt gunstige vilkår – omfattet

(Art. 87, stk. 1, EF)

7.      Statsstøtte – begreb – anvendelse af den private investor som kriterium – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 87, stk. 1, EF; art. 263 TEUF)

8.      Statsstøtte – Kommissionens afgørelse/beslutning – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen

(Art. 87, stk. 1, EF; art. 263 TEUF)

9.      Statsstøtte – begreb – salg af en offentlig virksomhed, der har modtaget statsstøtte – anvendelse af kriteriet om den private investor – støtteelement, der er indbefattet i købsprisen – fordel til køberen – foreligger ikke

(Art. 87, stk. 1, EF)

10.    Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – mulighed for at fastsætte retningslinjer – domstolsprøvelse – støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed

[Art. 87, stk. 3, litra c), EF; art. 263 TEUF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02, punkt 16 og 17]

11.    Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed – kriseramt virksomhed – begreb – kriseramt virksomhed, der er en del af en virksomhedskoncern – kriseramt virksomhed, der overtages af en virksomhedskoncern – vurdering

[Art. 87, stk. 3, litra c), EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02, punkt 13]

12.    Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed – begrebet omstrukturering – virksomhed med alt for stor gæld

[Art. 87, stk. 3, litra c), EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02, punkt 43]

13.    Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte til omstrukturering af en kriseramt virksomhed – virksomhed, der henhører under luftfartsektoren – betingelser

[Art. 87, stk. 3, litra c), EF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02, punkt 38]

14.    Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – forenelighed af en støtte med det indre marked – skøn – hensyntagen til sammenhængen mellem de bestemmelser, der regulerer statsstøtte og bestemmelser i traktaten

(Art. 43 EF, 87 EF og 88 EF)

15.    Annullationssøgsmål – anbringender – magtfordrejning – begreb

(Art. 263 TEUF)

1.      Ifølge artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement skal stævningen indeholde en angivelse af søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene. Disse angivelser skal være tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar og Retten for at gennemføre den retslige efterprøvelse. Det er af retssikkerheds- og retsplejehensyn en forudsætning for, at et anbringende kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som anbringendet støttes på, fremgår på en sammenhængende og forståelig måde af selve stævningen, i det mindste i summarisk form. Af retssikkerheds- og retsplejehensyn skal de væsentligste faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, fremgå af selve stævningen, eventuelt kortfattet, men dog på en sammenhængende og forståelig måde.

Det forhold, at det ikke er muligt for sagsøgte at besvare sagsøgerens argumenter på grund af en retlig forpligtelse, kan ikke godtgøre, at der foreligger en tilsidesættelse af formkravene i procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c), som kan medføre, at stævningen af denne grund skal afvises.

(jf. præmis 65 og 66)

2.      En fysisk eller juridisk person, der i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF kan anfægte en retsakt, der er omhandlet i bestemmelsens stk. 1, kan uden begrænsning påberåbe sig de anbringender, der er nævnt i samme artikels stk. 2.

Følgelig skal enhver begrænsning i en sagsøgers ret til at påberåbe sig annullationsanbringender, som denne finder hensigtsmæssige, henset til den omstændighed, at den ligeledes udgør en begrænsning af den ret til adgang til effektive retsmidler, som er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, være fastsat i EU-retten i henhold til samme charters artikel 52, stk. 1, og skal være i overensstemmelse med kravene i sidstnævnte bestemmelse. Nærmere bestemt skal den under iagttagelse af proportionalitetsprincippet være nødvendig og faktisk svare til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller til et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

Hvad angår Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 339 TEUF til ikke at videregive oplysninger om forhold, som efter deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold, en forpligtelse, der bekræftes af artikel 24 i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 87 EF, er der ingen af disse bestemmelser, der udtrykkeligt bestemmer, at anbringender vedrørende oplysninger i den beslutning, der er genstand for søgsmålet, som var blevet skjult i den udgave af beslutningen, der blev offentliggjort, og som en sagsøger kun ville have adgang til ved uden Kommissionens tilladelse at indhente den fuldstændige fortrolige udgave af samme beslutning, skal afvises.

Endvidere er Kommissionens forpligtelse til ikke at give oplysninger om tjenestehemmeligheder ikke længere relevant, idet såvel sagsøgeren som de øvrige berørte allerede har kendskab til de omhandlede oplysninger, og retsmødet for Retten afholdes for lukkede døre.

(jf. præmis 67-71, 82, 83, 87, 89 og 90)

3.      Den omstændighed, såfremt den kan anses for godtgjort, at en sagsøger, som allerede har haft adgang til de oplysninger, der er indeholdt i den fuldstændige udgave af en beslutning fra Kommissionen på statsstøtteområdet, og som ikke er omfattet af den pligt til ikke at give oplysninger om tjenestehemmeligheder, der er omhandlet i artikel 339 TEUF og artikel 24 i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 87 EF, inden for rammerne af proceduren for Retten anvender oplysninger, der er indhentet retsstridigt, falder ikke ind under de omstændigheder, der begrunder, at en stævning, der indgives på grundlag af artikel 263 TEUF, skal afvises i henhold til artikel 44 i Rettens procesreglement, eftersom en sådan praksis kan krænke kontrolordningerne for statsstøtte ved at svække de økonomiske operatørers incitament til at betro Kommissionen fortrolige oplysninger inden for rammerne af undersøgelsesproceduren vedrørende statsstøtte.

(jf. præmis 91-96)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 104, 111 og 118)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 105-107 og 114)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 122 og 123)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 124-126)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 127 og 188)

9.      Når en virksomhed, som har modtaget ulovlig statsstøtte, bliver solgt til markedsprisen, dvs. til den højeste pris, som en privat investor, der handlede på normale konkurrencevilkår, var parat til at betale for selskabet i den situation, som det befandt sig i, bl.a. efter at have modtaget statsstøtte, er støtteelementet blevet vurderet til markedsprisen og indbefattet i købsprisen. Under disse omstændigheder kan køberen ikke anses for at have haft nogen fordel i forhold til de øvrige aktører på markedet.

(jf. præmis 133)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 142-149)

11.    På statsstøtteområdet er et af de principper, der opstilles med punkt 13 i retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, et forbud for en kriseramt virksomhed, der er en del af en koncern, mod at modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, såfremt virksomhedens vanskeligheder ikke hidrører fra virksomheden selv og er et resultat af en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, eller at koncernen selv kan løse vanskelighederne. Formålet med dette forbud er således at hindre, at en virksomhedskoncern lader staten bære omkostningerne ved en omstruktureringsplan for en af de virksomheder, den består af, når denne virksomhed er i vanskeligheder, og koncernen selv er årsag til vanskelighederne eller har midlerne til selv at løse vanskelighederne.

I denne sammenhæng er formålet med udvidelsen af forbuddet mod rednings- eller omstruktureringsstøtte til kriseramte virksomheder, der overtages af en koncern, at undgå, at en virksomhedskoncern omgår dette forbud ved at drage fordel af den omstændighed, at den virksomhed, den er i færd med at overtage, endnu ikke formelt tilhører den på tidspunktet for udbetalingen af omstruktureringsstøtte til den overtagede virksomhed.

(jf. præmis 159, 160 og 171)

12.    En omstrukturering omfatter således normalt i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder en erhvervsmæssig del, som foreskriver foranstaltninger, der har til hensigt at omorganisere og rationalisere virksomhedens aktiviteter, og en finansiel del, som bl.a. kan have form af en kapitaltilførsel eller en nedbringelse af gælden. I denne forbindelse kan en omstrukturering ikke begrænses til en finansiel støtte.

Dette betyder imidlertid ikke, at omstruktureringsstøtten nødvendigvis skal finansiere de foranstaltninger, der vedtages inden for rammerne af omstruktureringens erhvervsmæssige del. Der skal således tages hensyn til retningslinjernes punkt 43, af hvilket det fremgår, at støttebeløbet skal begrænses til det absolutte minimum af de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre omstruktureringen under hensyn til virksomhedens finansielle ressourcer. I tilfælde af, at en virksomhed har en betydelig gæld, ville en væsentlig del af støtten imidlertid logisk nok blive anvendt til en afvikling af gælden, mens de erhvervsmæssige omstruktureringsforanstaltninger dækkes af støttemodtageren gennem dennes egne midler eller gennem en eventuel fremmedfinansiering på markedsvilkår.

(jf. præmis 181 og 182)

13.    Det fremgår af punkt 38, nr. 4), i retningslinjerne for luftfartssektoren fra 1994, at omstruktureringen af et luftfartselskab ikke må føre til en stigning, der er større end markedets vækst, i antallet af fly eller kapacitet (sæder), der udbydes på de relevante markeder. Denne begrænsning må imidlertid forenes med det formål, der er fastsat i punkt 38, nr. 1), i retningslinjerne for luftfartssektoren fra 1994 og gentaget i retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, dvs. at omstruktureringsplanen skal gøre det muligt for selskabet at genoprette sin langsigtede rentabilitet inden for en rimelig frist. Et sådant mål ville imidlertid være svært at nå, såfremt det selskab, der modtager omstruktureringsstøtten, ikke kan vokse i samme tempo som dets konkurrenter, særligt i tilfælde af, at markedet er i hastig vækst.

(jf. præmis 190, 191 og 193)

14.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 215 og 216)

15.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 225)