Language of document : ECLI:EU:F:2011:189

PERSONALERETTENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

6. december 2011

Sag F-85/11

Lis Wendelboe

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – processuelle stridsspørgsmål – formalitetsindsigelse – afslag på forfremmelse – overførsel fra en institution til en anden institution i det forfremmelsesår, hvor tjenestemanden ville være blevet forfremmet i sin oprindelige institution – klage – for sent indgivet – afvisning«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Lis Wendelboe har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at forfremme hende til lønklasse AST 5 med virkning fra den 1. marts 2009 i forfremmelsesåret 2009.

Udfald:      Sagen afvises. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – afgørelse om at fjerne den pågældendes navn fra listen over forfremmelsesværdige tjenestemænd – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister – retstab – genåbning – betingelse – ny faktisk omstændighed – dom afsagt af en af Unionens retsinstanser – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      En afgørelse om at fjerne den pågældendes navn fra listen over forfremmelsesværdige tjenestemænd som følge af vedkommendes overførsel til en anden institution er en bebyrdende retsakt, eftersom den har bindende retlige virkninger, som kan berøre den pågældendes interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Ved at fjerne en tjenestemands navn fra listen over forfremmelsesværdige tjenestemænd har institutionen nemlig truffet en afgørelse, som er til hinder for vedtagelse af en efterfølgende afgørelse om forfremmelse i det pågældende forfremmelsesår, eftersom en tjenestemand ikke kan forfremmes, hvis han ikke på forhånd er opført på listen over forfremmelsesværdige tjenestemænd.

(jf. præmis 21)

Henvisning til:

EU-Personaleretten: 28. september 2011, sag F-26/10, AZ/Kommissionen, præmis 83 og 84

2.      Fristerne i vedtægtens artikel 90 og 91, som er indført med henblik på at skabe klarhed og sikkerhed i retsforhold, er bindende og kan ikke fraviges af parterne eller af domsmyndigheden.

En annullationsdom afsagt af en af Unionens retsinstanser kan kun udgøre en ny faktisk omstændighed, som kan begrunde, at klage- og søgsmålsfristerne løber på ny, i forhold til dels sagens parter, dels andre personer, der er direkte berørt af den annullerede retsakt.

Den i en dom afsagt af en af Unionens retsinstanser indeholdte konstatering af, at en almengyldig administrativ afgørelse tilsidesætter vedtægten, kan ikke i forhold til de tjenestemænd, som har undladt i rette tid at gøre brug af de retsmidler, der står til rådighed for dem i vedtægten, udgøre en ny faktisk omstændighed, som berettiger, at der fremsættes en ansøgning om fornyet behandling af de individuelle afgørelser, som ansættelsesmyndigheden har truffet vedrørende dem.

(jf. præmis 26-28)

Henvisning til:

Domstolen: 13. november 1986, sag 232/85, Becker mod Kommissionen, præmis 8

Retten i Første Instans: 9. februar 2000, sag T-165/97, Gómez de la Cruz Talegón mod Kommissionen, præmis 51; 17. maj 2006, sag T-95/04, Lavagnoli mod Kommissionen, præmis 41

EU-Personaleretten: 13. december 2007, sag F-130/05, Soares mod Kommissionen, præmis 52; 11. juni 2009, sag F-81/08, Ketselidou mod Kommissionen, præmis 46 og 47 og den deri nævnte retspraksis; 28. juni 2011, sag F-128/10, Mora Carrasco m.fl. mod Parlamentet