Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Belgien) den 19. december 2023 – Liège Airport Security mod État belge, ved Ministre de l’Intérieur

(Sag C-783/23, Liège Airport Security)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Appellant: Liège Airport Security

Indstævnt: État belge, ved Ministre de l’Intérieur

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 1 fortolkes således, at den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til denne bestemmelse – som den eneste myndighed – kun overvåger anvendelsen af de i artikel 4 omhandlede fælles grundlæggende normer, når disse normer følger af en lovgivning, der specifikt vedrører sikkerhed inden for civil luftfart?

____________

1     EUT 2008, L 97, s. 72.