Sag T-143/12

Forbundsrepublikken Tyskland

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – postsektoren – finansiering af højere lønmæssige og sociale omkostninger til en del af personalet i Deutsche Post gennem tilskud og indtægter fra prisregulerede tjenester – afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked – begrebet fordel – »Combus«-dommen – påvisning af, at der foreligger en økonomisk og selektiv fordel – foreligger ikke«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 14. juli 2016

1.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 296 TFUE)

2.      Statsstøtte – begreb – indgreb, der letter en virksomheds byrder – indtægter fra en virksomheds aktivitet, der subsidieres på lovlig vis – krydssubsidiering af samme virksomheds aktiviteter på områder, hvor der er fri konkurrence – omfattet

(Art. 107 TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – anbringender – magtfordrejning – begreb – afgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked

(Art. 107 TEUF)

4.      Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – skønsudøvelse – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 258 TEUF)

5.      Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – foranstaltninger, som har til formål at kompensere for byrder, der pålægges en virksomhed i henhold til lovbestemmelser, som afviger fra de almindelige regler, der gælder for konkurrerende virksomheder – ikke omfattet – betingelser

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

6.      Statsstøtte – begreb – vurdering i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF – hensyntagen til en tidligere praksis – udelukket

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

7.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – Kommissionens skøn – kvalificering af en foranstaltning som støtte efter artikel 107, stk. 1, TEUF – bedømmelse af nævnte foranstaltnings forenelighed med det indre marked – domstolsprøvelse – omfang

(Art. 107 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 59-66)

2.      Formålet med artikel 107 TEUF er således at hindre, at samhandelen mellem medlemsstaterne påvirkes af fordele, som indrømmes af offentlige myndigheder, og som under forskellige former fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner. Begrebet støtte omfatter derfor ikke blot positive ydelser såsom tilskud, men ligeledes indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved uden at være tilskud i ordets egentlige forstand er af samme karakter og har tilsvarende virkninger.

For at kunne anvende EU-retten korrekt, er det nærmere bestemt nødvendigt at efterprøve, om indtægter fra en aktivitet, der subsidieres på lovlig vis, anvendes til finansiering af andre aktiviteter i samme virksomhed, idet Kommissionen råder over et vist skøn med hensyn til, hvilken metode der skal anses for mest korrekt til at få bekræftet, at der ikke sker krydssubsidiering af aktiviteter på områder, hvor der er fri konkurrence

Artikel 107, stk. 1, TEUF er således ikke til hinder for, at det efterprøves, om der foreligger sådanne subsidier, idet bestemmelsen tværtimod indebærer, at der foretages en sådan prøvelse.

(jf. præmis 73-75)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 78-85)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 79)

5.      Statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF forudsætter, at fire kriterier er opfyldt, dvs. at der skal foreligge en statslig foranstaltning eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, og at denne foranstaltning skal kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater, give modtageren en fordel og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.

For så vidt angår det tredje kriterium påhviler det ved vurderingen af begrebet fordel Kommissionen at godtgøre, at den undersøgte foranstaltning udgør en økonomisk og selektiv fordel.

I forbindelse med prøvelsen af, om der foreligger en økonomisk fordel, skal Kommissionen hvad angår elementer af den relevante sammenhæng tage hensyn til alle kendetegn ved den retlige ordning, som den undersøgte nationale foranstaltning indgår i. En foranstaltning, som ikke bevirker, at de virksomheder, den gælder for, sættes i en konkurrencemæssigt fordelagtig position i forhold til de virksomheder, der konkurrerer med dem, falder i denne henseende ikke ind under artikel 107, stk. 1, TEUF, der ikke sondrer efter grundene til eller hensigten med de statslige interventioner, men definerer dem alene efter deres virkninger.

Da 107, stk. 1, TEUF alene tilsigter at forbyde fordele, der begunstiger visse virksomheder, omfatter begrebet støtte kun indgreb, som letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget, og som må betragtes som en økonomisk fordel, som den begunstigede virksomhed ikke ville have opnået under normale markedsvilkår.

Begrebet »byrder, der normalt belaster en virksomheds budget«, omfatter ikke byrder, der pålægges en enkelt virksomhed i henhold til lovbestemmelser, som afviger fra de almindelige regler, der gælder for konkurrerende virksomheder, og som medfører, at den pålægges forpligtelser, der ikke påhviler disse virksomheder. Det kan således ikke påstås, at omkostningerne til en pensionsordning, der ligger uden for de almindelige regler i en medlemsstats lovgivning, er en del af en virksomheds normale omkostninger.

Når der ved en offentlig myndighedsakt er pålagt en virksomhed en forpligtelse til at afholde alle pensionsomkostninger for personale med tjenestemandsstatus i stedet for at bidrage til pensionsforsikringen, er det tilsvarende til hinder for, at medlemsstatens finansiering af disse omkostninger betragtes som en fordel, forudsat at denne finansiering ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at sidestille virksomhedens forpligtelser med forpligtelserne for de virksomheder, som nævnte virksomhed konkurrerer med. I et sådant tilfælde kan der derfor kun være tale om en fordel, hvis den pågældende finansiering overstiger denne tærskel. Det er bestemt muligt, at virksomheden er bedre stillet efter den nævnte finansiering, end virksomheden var tidligere, men at den stadig er ringere stillet end sine konkurrenter eller ligestillet med dem og dermed ikke har opnået en fordel.

(jf. præmis 88, 106, 108, 110, 130, 132, 143, 144 og 147)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 126)

7.      På området for statsstøtte skal Unionens retsinstanser gennemføre en fuldstændig efterprøvelse af, om en foranstaltning henhører under artikel 107, stk. 1, TEUF. Det følger heraf, at det påhviler Unionens retsinstanser at prøve, om de omstændigheder, der er fremført af Kommissionen, er materielt rigtige, og at de er af en sådan karakter, at det kan fastslås, at alle betingelserne for at kvalificere en støtte efter artikel 107, stk. 1, TEUF er opfyldt.

Eftersom Kommissionen ved artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF er tillagt en skønsmæssig beføjelse, hvis udøvelse indebærer, at den skal foretage komplicerede økonomiske og sociale vurderinger, skal den prøvelse, som Unionens retsinstanser foretager af sådanne vurderinger, som følge heraf i øvrigt sigte mod at kontrollere, om de processuelle forskrifter er overholdt, om begrundelsen er tilstrækkelig, om de faktiske omstændigheder er materielt korrekte, og om der foreligger et åbenbart fejlskøn eller er begået magtfordrejning.

(jf. præmis 152)