Forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03

Jose Maria Sison

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende Rådets afgørelser om at bekæmpe terrorisme – undtagelser vedrørende beskyttelsen af offentlighedens interesser – offentlig sikkerhed – internationale forbindelser – delvis aktindsigt – begrundelse – retten til forsvar«

Sammendrag af dom

1.      De Europæiske Fællesskaber – institutioner – ret til aktindsigt i dokumenter – forordning nr. 1049/2001 – de dokumenter, der begæres indsigt i, skal eksistere – formodning for, at de ikke eksisterer, såfremt den berørte institution hævder dette – simpel formodning, som kan afkræftes på grundlag af relevante og samstemmende indicier

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

2.      De Europæiske Fællesskaber – institutioner – ret til aktindsigt i dokumenter – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser fra retten til aktindsigt i dokumenter – beskyttelse af offentlighedens interesser – domstolsprøvelse – rækkevidde – grænser

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra a)]

3.      De Europæiske Fællesskaber – institutioner – ret til aktindsigt i dokumenter – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser fra retten til aktindsigt i dokumenter – obligatoriske undtagelser – hensyntagen til den særlige interesse for den, der begærer aktindsigt – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra a)]

4.      De Europæiske Fællesskaber – institutioner – ret til aktindsigt i dokumenter – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser fra retten til aktindsigt i dokumenter – begrundelsespligt – rækkevidde

(Art. 253 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

1.      Inden for rammerne af forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter knytter der sig en legalitetsformodning til alle institutionernes erklæringer om, at de dokumenter, der er begæret aktindsigt i, ikke findes. Denne erklæring er følgelig forbundet med en formodning om, at den er korrekt. Der er imidlertid tale om en simpel formodning, som sagsøgeren kan afkræfte med alle midler på grundlag af relevante og samstemmende indicier.

(jf. præmis 29 og 32)

2.      I forbindelse med de obligatoriske undtagelser til aktindsigt i dokumenter som fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter råder institutionerne over et vidt skøn. Følgelig må Rettens prøvelse af lovligheden af institutionernes beslutninger, hvorved der gives afslag på aktindsigt med henvisning til undtagelser vedrørende offentlighedens interesser som fastsat i denne bestemmelse, begrænses til en kontrol af, om formforskrifterne og reglerne om begrundelse har været overholdt, om de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund, er materielt rigtige, om der foreligger en åbenbar fejl ved vurderingen af de nævnte faktiske omstændigheder, eller om der er begået magtfordrejning.

(jf. præmis 46 og 47)

3.      De i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter nævnte undtagelser til aktindsigt i dokumenter er formuleret i bydeform. Heraf følger, at institutionerne er forpligtet til ikke at give aktindsigt i dokumenter, der er omfattet af disse undtagelser, såfremt det godtgøres, at de er omfattet.

Den særlige interesse, som den, der fremsætter begæring om aktindsigt i et dokument, som personligt vedrører denne, kan gøre gældende, kan der således ikke tages hensyn til i forbindelse med anvendelsen af de obligatoriske undtagelser i artikel 4, stk. 1, litra a).

(jf. præmis 51 og 52)

4.      Når en institution med hjemmel i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter afslår at give den begærede aktindsigt, skal institutionen i hvert enkelt tilfælde, på baggrund af de oplysninger, den råder over, påvise, at de dokumenter, hvori der ønskes aktindsigt, er omfattet af de undtagelser, der er opregnet i forordningen. Det tilkommer således denne at give en begrundelse, der gør det muligt at forstå eller undersøge, dels om det dokument, der er begæret aktindsigt i, virkelig er omfattet af anvendelsesområdet for den påberåbte undtagelse, dels om behovet for beskyttelse i forhold til denne undtagelse er reel.

Det kan imidlertid være umuligt for hvert enkelt dokument at angive de hensyn, der begrunder, at det skal behandles fortroligt, uden at indholdet herved offentliggøres; det egentlige formål med undtagelsen ville følgelig ikke blive nået. Heraf følger, at i et sådant tilfælde udgør den omstændighed, at begrundelsen for et afslag forekommer kort og stereotyp, ikke i sig selv en manglende begrundelse, eftersom mangelen herpå hverken udelukker en forståelse eller en undersøgelse af den pågældende institutions ræsonnementet heri.

(jf. præmis 60, 61 og 63)