Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 22. januar 2021 – Sense Visuele Communicatie en Handel vof (der også driver handel under navnet De Scharrelderij) mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

(Sag C-36/21)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Appellant: Sense Visuele Communicatie en Handel vof (der også driver handel under navnet De Scharrelderij)

Indstævnt: Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Præjudicielt spørgsmål

Er EU-retten til hinder for, at det på grundlag af det nationalretlige princip om beskyttelse af den berettigede forventning afgøres, om et nationalt forvaltningsorgan i strid med en EU-retlig bestemmelse har skabt en forventning og således efter national ret har handlet uretmæssigt ved ikke at erstatte den skade, som den retsundergivne som følge heraf har lidt, når den retsundergivne ikke kan påberåbe sig det EU-retlige princip om beskyttelse af den berettigede forventning, fordi der er tale om en præcis EU-retlig bestemmelse?

____________