Sag anlagt den 11. august 2008 - Italien mod Kommissionen

(Sag T-305/08)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato F. Arena)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet, offentliggjort i EFT L nr. 155 af 13. juni 2008, annulleres, for så vidt som den fra den 16. juni 2008 forbyder fiskeri efter tun i Atlanterhavet øst for 45 ° V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører italiensk flag, og forbyder disse fartøjer at opbevare om bord, anbringe i bur med henblik på opfedning eller opdræt, omlade, overføre eller lande fisk fra denne bestand.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den Italienske Republik har ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans anfægtet artikel 1 i forordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45 ° V og i Middelhavet, offentliggjort i EFT L nr. 155 af 13. juni 2008.

Til støtte for søgsmålet gøres fem anbringender gældende:

Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede forordning er fuldstændig ubegrundet, eftersom påstanden om, at den italienske flåde skulle have udtømt dens fiskerimuligheder den 16. juni 2008, ikke er underbygget med nogen argumenter ud over en henvisning til nogle, ikke nærmere angivne, oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af samt til indholdet (der også er ukendt) af Kommissionens egne kontrollørers rapporter.

Sagsøgeren gør med det andet anbringende gældende, at der foreligger magtfordrejning, idet Kommissionen har vedtaget de hasteforanstaltninger, som er foreskrevet i artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, ikke fordi de deri foreskrevne betingelser er opfyldt, men med henblik på at gribe ind over for medlemsstatens påståede manglende opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler den i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1559/2007.

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 7 og 26 i forordning nr. 2371/2002, eftersom de af Kommissionen anførte faktiske omstændigheder ifølge sagsøgeren højest ville kunne føre til en vedtagelse af foranstaltninger i henhold til artikel 26 (i henhold den deri omhandlede procedure) og ikke artikel 7.

Med det fjerde anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede retsakt indeholder en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet det fremgår af de oplysninger, som de italienske myndigheder har tilsendt Kommissionen, at den mængde tun, som er fisket af fartøjer, der fører italiensk flag, selv efter vedtagelsen af den anfægtede forordning er under 50% af den tildelte kvote. De faktiske omstændigheder, som ligger til grund for den omtvistede foranstaltning (den italienske flådes overskridelse af dens fiskerimulighed), er således ukorrekte.

Sagsøgeren gør med det femte og sidste anbringende gældende, at begrundelsen for den påståede tilsidesættelse af forordning nr. 1559/2007 er utilstrækkelig, idet den udelukkende er udtrykt i generelle vendinger i den anfægtede retsakt, uden nogen angivelse af hverken karakteren af tilsidesættelsen eller de omstændigheder, som ligger til grund for Kommissionens påstand om, at den sagsøgende medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til forordningen.

____________