Language of document :

Sag anlagt den 10. marts 2010 - M. Almeida Campos m.fl. mod Rådet

(Sag F-16/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: M. Almeida Campos (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne om ikke at forfremme sagsøgerne til lønklasse AD12 i forfremmelsesåret 2009 og om fornødent af afgørelserne om i samme forfremmelsesår at forfremme de tjenestemænd, der er opført på de lister over forfremmede, der blev offentliggjort i meddelelser til personalet nr. 97/09 af 27. april 2009 og i meddelelser til personalet nr. 93/09 af 13. maj 2009

Sagsøgernes påstande

Afgørelserne om ikke at forfremme sagsøgerne til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2009 annulleres.

Om fornødent annulleres afgørelserne om i forfremmelsesåret 2009 at forfremme de tjenestemænd, der er opført på de lister over forfremmede, der blev offentliggjort i meddelelser til personalet nr. 97/09 af 27. april 2009 og i meddelelser til personalet nr. 93/09 af 13. maj 2009.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________