Language of document :

Rettens dom af 1. marts 2023 – Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen

(Sag T-480/20) 1

(Subsidier – import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Kina og Egypten – gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 – endelig udligningstold – beregning af subsidiebeløbet – tilregnelse af subsidier – ret til forsvar – åbenbart urigtigt skøn – ordning for godtgørelse af importafgifter – skattemæssig behandling af valutakurstab – beregning af underbudsmarginen)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE (Ain Sukhna, Egypten) og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE (Ain Sukhna) (ved advokaterne B. Servais og V. Crochet)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Kienapfel, G. Luengo og P. Němečková som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Tech-Fab Europe eV (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne L. Ruessmann og J. Beck)

Sagens genstand

Med deres søgsmål, som er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgerne, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE, nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT 2020, L 189, s. 1), for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes.

Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Fabrics Industry SAE bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

Tech-Fab Europe eV bærer sine egne omkostninger.

____________

1     EUT C 304 af 14.9.2020.