Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal du travail de Liège (Belgien) den 2. marts 2022 – OP mod Commune d’Ans
(Sag C-148/22)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal du travail de Liège
Parter i hovedsagen
Sagsøger: OP
Sagsøgt: Commune d’Ans
Præjudicielle spørgsmål
Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv 1 fortolkes således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte er i direkte kontakt med borgerne eller ej?
2) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte er i direkte kontakt med borgerne eller ej, selv om dette neutrale forbud synes at berøre et flertal af kvinder og derfor kan udgøre en skjult forskelsbehandling på grund af køn?
____________
1 EFT 2000, L 303, s. 16.