Language of document :

Sag anlagt den 15. januar 2024 – UT mod Kommissionen

(Sag T-27/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: UT (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 6. april 2023 annulleres.

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål til prøvelse af den afgørelse om fornyet gennemgang, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/398/22-4 traf den 6. april 2023, hvorved afgørelsen om ikke at opføre ham på listen over personer, der blev indkaldt til assessmentcentret, blev bekræftet, fremsat fire anbringender.

1.    Første anbringende om manglende retssikkerhed som følge af den upræcise formulering, der er anvendt i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

2.    Andet anbringende om administrationens tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven og om manglende vurdering af de forskellige kriterier og kompetencer, der er fastsat heri.

3.    Tredje anbringende om manglende begrundelse for de point, som sagsøgeren har opnået, og som ikke har gjort det muligt for ham at forstå de point, som han har opnået for hvert enkelt svar, eller at kontrollere deres rigtighed, og om manglende individuel vurdering af afgørelsen om afslag på hans anmodning om fornyet gennemgang.

4.    Fjerde anbringende om, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved bedømmelsen af sagsøgerens svar, for så vidt som der var fejl og uoverensstemmelser mellem de stillede spørgsmål og de point, som han opnåede, samt et åbenbart urigtigt skøn ved bedømmelsen af hans svar på spørgsmål 4 og 8 og eksistensen af eventuelle tekniske fejl, der kunne forklare dette skøn.

____________