Sag anlagt den 21. december 2023 – Rimorchiatori Riuniti Panfido & C. mod CINEA
(Sag T-1193/23)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Rimorchiatori Riuniti Panfido & C. Srl (Venedig, Italien) (ved advokat M. Solveni)
Sagsøgt: Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA)
Sagsøgerens påstande
– Principalt fastslås det i henhold til artikel 272 TEUF og den voldgiftsbestemmelse, som er indeholdt i tilskudsaftale INEA/CEF/TRAN/M2014/1038206 (herefter »tilskudsaftalen«), at sagsøgeren fuldt ud har opfyldt alle sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen og navnlig aktivitet nr. 15 i »Poseidon Med II«-projektet, og følgelig fastslås det, at CINEA har pligt til at betale i alt 9 872 799,02 EUR til sagsøgeren vedrørende godkendte støtteberettigede udgifter på 19 745 598,03 EUR, hvorfor CINEA tilpligtes at udbetale 3 308 761,60 EUR (svarende til differencen mellem det beløb, som sagsøgeren har ret til i henhold til tilskudsaftalen, og den allerede modtagne betaling), med tillæg af renter og erstatning for devalueringstab, eller det mindre beløb, som måtte findes at skyldes, såfremt Retten måtte vurdere, at aktivitet nr. 15 i tilskudsaftalen kun delvist blev gennemført før den 31. december 2021.
– Subsidiært annulleres i henhold til artikel 262 TEUF delvist CINEA’s afgørelse af 9. oktober 2023, meddelt sagsøgeren den 11. oktober 2023, for så vidt som sagsøgeren herved blev udelukket fra tilskud.
– Med henblik på sagsoplysningen anmodes, såfremt de faktiske omstændigheder i stævningen bestrides, om tilladelse til vidneførsel.
– Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
Første anbringende om, at CINEA har tilsidesat tilskudsaftalen.
Sagsøgeren har navnlig anfægtet, at selv om selskabet har godtgjort at have udført de aktiviteter, som det var pålagt i tilskudsaftalen, til punkt og prikke og formelt har påtaget sig at gennemføre også den fulde indretning af skibet og dets idriftsættelse, og selv om selskabet har bevist, at det har udført de indledende skridt til fuld brug af skibet, og at forsinkelserne skyldes omstændigheder, der ligger uden for dets juridiske sfære, har CINEA fundet, at sagsøgerens bidrag til projektet skal vurderes at være lig med nul i strid med den belgiske civillovbogs artikel 1147 (som forudsætter skyld fra den misligholdende parts side, for at misligholdelsen kan tilregnes denne), artikel 1162 (som bestemmer, at aftalebestemmelser skal fortolkes mod affatteren) og artikel 1315 (som med hensyn til gensidige forpligtelser, når en part har godtgjort opfyldelse, for at den anden part kan blive frigjort for sin forpligtelse, kræver bevis for den omstændighed, der medfører forpligtelsens ophør), tilskudsaftalen og de instruktioner, som INEA har givet de begunstigede i tilskudsaftaler for CEF-projekter 1 .
2. Andet anbringende om annullation i henhold til artikel 263 TEUF af CINEA’s afgørelse af 9. oktober 2023, der viser, at organet udtrykkeligt anførte, at et annullationssøgsmål var nødvendigt som eneste mulige anfægtelse for at undgå forældelse, og at den anfægtede afgørelse blev truffet i strid med CEF-forordningen 1 , finansforordningen 2 , Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2015/1921, retningslinjerne for vurderingen af de aktiviteter, der er udført af de begunstigede i en tilskudsaftale, men også i strid med Kongeriget Belgiens lov om tilskudsaftalen, idet der henvises til de samme ugyldighedsgrunde, som er anført i forbindelse med det første anbringende.
____________
1 »Connecting Europe Facility«.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11.12.2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EØS-relevant tekst) (EUT 2013, L 348, s. 129).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).