Language of document : ECLI:EU:T:2003:215

Sommaires

Sag T-198/01 R(II)


Technische Glaswerke Ilmenau GmbH
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber


»Særlige rettergangsformer – statsstøtte – forpligtelse til tilbagesøgning – fumus boni juris – uopsættelighed – interesseafvejning – ekstraordinære omstændigheder – midlertidig udsættelse«


Sammendrag af kendelse

1.
Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen

(Art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

Ifølge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal en begæring om foreløbige forholdsregler angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. Disse betingelser er kumulative, således at en begæring om udsættelse af gennemførelsen ikke kan tages til følge, hvis en af dem ikke er opfyldt. Fællesskabets retsinstanser kan tillige i sager om foreløbige forholdsregler i givet fald foretage en afvejning af de berørte interesser.

(jf. præmis 38)