Language of document :

Rettens dom af 12. juli 2011 - Hitachi m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-112/07) 1

(Konkurrence - aftaler - markedet for projekter angående gasisoleret koblingsudstyr - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-traktatens artikel 53 - opdeling af markedet - ret til forsvar - bevis for overtrædelse - samlet og vedvarende overtrædelse - bøder - overtrædelsens grovhed og varighed - afskrækkende virkning - samarbejde)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Hitachi Ltd (Tokyo, Japan), Hitachi Europe Ltd (Maidenhead, Det Forenede Kongerige) og Japan AE Power Systems Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitors M. Reynolds, P. Mansfield og B. Roy, advokat D. Arts, N. Green, QC, og barrister S. Singla)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Arbault, derefter ved X. Lewis, derefter ved P. Van Nuffel og J. Bourke, og endelig ved P. Van Nuffel, N. Khan og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Holmes)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.899 - gasisoleret koblingsudstyr), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og en påstand om annullation af de bøder, som de er blevet pålagt, subsidiært påstand om annullation af artikel 2 i nævnte beslutning, for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og mere subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Hitachi Ltd, Hitachi Europe Ltd og Japan AE Power Systems Corp. betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 129 af 9.6.2007.