Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Veliko Tarnovo (Bulgarien) den 21. marts 2023 – Obshtina Svishtov mod Rakovoditel na Upravlyavashtia organ na Operativna programa »Regioni v rastezh« 2014-2020

(Sag C-175/23, Obshtina Svishtov)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Veliko Tarnovo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Obshtina Svishtov

Sagsøgt: Rakovoditel na Upravlyavashtia organ na Operativna programa »Regioni v rastezh« 2014-2020

Præjudicielle spørgsmål

Er en national bestemmelse såsom artikel 70, stk. 2, i lov om forvaltningen af midler, sammenholdt med artikel 2, stk. 1 og 2, i Naredba za posochvane na nerednosti, predstavlyavashti osnovania za izvarshvane na finansovi korektsii, i protsentnite pokazateli za opredelyane razmera na finansovite korektsii po reda na Zakona za upravlenie na sredstvata ot Evropeyskite strukturni i investitsionni fondove (bekendtgørelse om konstatering af uregelmæssigheder, som begrunder finansielle korrektioner, samt procentuelle indikatorer til fastsættelse af størrelsen på de finansielle korrektioner i henhold til den procedure, der er fastsat i lov om forvaltning af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde), hvorefter det i tilfælde af en overtrædelse af de regler for tildelingen af offentlige kontrakter, der er opført i en ved lov fastsat fortegnelse, altid formodes, at der foreligger en uregelmæssighed, for så vidt angår den logiske og teleologiske fortolkning af artikel 2, nr. 36), og artikel 143, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 1 forenelig med EU-retten?

Er den nationale bestemmelse i artikel 70, stk. 2, i lov om forvaltningen af midler, sammenholdt med artikel 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om konstatering af uregelmæssigheder, som begrunder finansielle korrektioner, samt procentuelle indikatorer til fastsættelse af størrelsen på de finansielle korrektioner i henhold til den procedure, der er fastsat i lov om forvaltning af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, under hensyntagen til nødvendigheden af at individualisere enhver konkret og specifik overtrædelse af en regel, der gælder på området for offentlige udbud, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, således som det er anført i artikel 143, stk. 2, tredje punktum, i forordning (EU) nr. 1303/2013?

____________

1     EUT 2013, L 347, s. 320.