Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casație și Justiție (Rumænien) den 21. marts 2023 – Centrul Român pentru Administrarea Drepturilor Artiștilor Interpreți (Credidam) mod Guvernul României og Ministerul Finanțelor

(Sag C-179/23)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casație și Justiție

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanter – sagsøgte: Guvernul României og Ministerul Finanțelor

Kassationsindstævnt – sagsøger: Centrul Român pentru Administrarea Drepturilor Artiștilor Interpreți (Credidam)

Præjudicielle spørgsmål

Udgør de kollektive forvaltningsorganisationers virksomhed med opkrævning, fordeling og betaling af vederlag, for hvilken der betales gebyr til disse organisationer, en levering af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra c), i direktiv 2006/112/EF 1 (momsdirektivet)?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, udgør de kollektive forvaltningsorganisationers virksomhed over for rettighedshaverne da en levering af tjenesteydelser som omhandlet i momsdirektivet, også selv om det fastslås, at rettighedshaverne, på hvis vegne forvaltningsorganisationerne opkræver vederlaget, ikke udfører en levering af tjenesteydelser over for de brugere, der er forpligtede til at betale vederlaget?

____________

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).