Sag T-547/13

Rosian Express SRL

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om et tredimensionelt EF-varemærke – en spilleæskes form – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – begrundelsespligt – ret til at blive hørt – artikel 75 i forordning nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 8. oktober 2015

1.      EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 – samme rækkevidde som artikel 296 TEUF

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum)

2.      EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar – princippets rækkevidde

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, andet punktum)

3.      EF-varemærker – definition og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionalt varemærke, der udgøres af produktets form – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

4.      EF-varemærker – definition og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionale varemærker, der består af varens form – en spilleæskes form

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

5.      EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – rækkevidde – forpligtelse til at fastslå rigtigheden af almindeligt kendte faktiske omstændigheder – ingen

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 1)

6.      EF-varemærker – Harmoniseringskontorets afgørelser – ligebehandlingsprincippet – princippet om god forvaltningsskik – Harmoniseringskontorets tidligere afgørelsespraksis – legalitetsprincippet – krav om en streng og fuldstændig undersøgelse i hvert enkelt konkret tilfælde

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 15)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 24 og 25)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38-40)

4.      Et varemærke, som består af en rektangulær trækasse med et glidesystem for rækker til at opbevare brikkerne og en lukkeanordning for disse rækker i begge ender af kassen mangler fornødent særpræg som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker. Det ansøgte varemærke har således et glidesystem, der gør det muligt at inkorporere spillets fire rækker i selve spillets ramme, og også spillebrikkerne og rækkestøtterne indgår blandt de fire rækker, som udgør kanterne, der holder hele spillet sammen, hvilket spil har to små plader, der er skruet sammen, og som udgør lukkeanordningen, uden at der er behov for yderligere emballering. Hver sidekant har indeni to indskårede riller, som gør det muligt for de to par rækker at glide. De små plader til at lukke kassen er rektangulære med afrundede ender og skråt skårne kanter, og de er fikseret til rammen ved hjælp af en skrue.

Henset til denne beskrivelse afviger det ansøgte varemærke ikke betydeligt fra normen eller sædvanen i den pågældende branche. Det er almindeligt, at selskabsspil og legetøj (f.eks. legetøjsversionerne af spillet rommy til børn) emballeres og sælges i emballage fremstillet af forskellige typer materiale, herunder trækasser.

Det er nemlig velkendt, at de omhandlede varer ofte præsenteres i en rektangulær trækasse. På samme måde afviger måden for at åbne og samle den æske, hvis form udgør det omhandlede varemærke, nemlig ved et glidesystem med rækker, der gør det muligt at stille spillet op eller at samle det, ikke betydeligt fra normen og branchesædvanen. Det er nemlig velkendt, at der findes lignende glidesystemer til at sætte de omhandlede varer på plads eller at samle dem. Set som helhed gør de forskellige kendetegn ved det ansøgte varemærke det heller ikke muligt at lægge til grund, at det ansøgte varemærke afviger betydeligt fra normen eller sædvanen i den omhandlede branche. Det følger heraf, at det ansøgte varemærke ikke har det fornødne særpræg, der gør det muligt for den relevante kundekreds at identificere de omhandlede varer som hidrørende fra en bestemt virksomhed og således at adskille disse varer fra varer, der hidrører fra andre virksomheder.

(jf. præmis 44-46)

5.      I henhold til artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker er Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) forpligtet til ex officio at efterprøve de relevante faktiske omstændigheder, der kan føre det til at anvende en absolut registreringshindring som fastsat i samme forordnings artikel 7, stk. 1. Det følger heraf, at Harmoniseringskontoret kan være foranlediget til at støtte sine afgørelser på faktiske omstændigheder, som ikke er blevet påberåbt af ansøgeren.

Selv om det i princippet tilkommer Harmoniseringskontoret at godtgøre rigtigheden af sådanne faktiske omstændigheder i sine afgørelser, er dette ikke tilfældet, når det lægger velkendte kendsgerninger til grund. Der er således intet, der forbyder Harmoniseringskontoret at tage hensyn til velkendte kendsgerninger, når det foretager sin bedømmelse, Det følger heraf, at Harmoniseringskontoret lovligt kan fastslå, at det ansøgte varemærke mangler det fornødne særpræg, idet det støtter sig på velkendte kendsgerninger, der fremgår af almindelig praktisk erfaring fra handelen med almindelige forbrugsvarer, uden at det er nødvendigt at fremkomme med specifikke eksempler.

(jf. præmis 47 og 48)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 52)