Language of document : ECLI:EU:T:2016:376





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2016 – Al Matri mod Rådet

(Sag T-545/13)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – foranstaltninger truffet over for personer, der er ansvarlige for uretmæssigt at tilegne sig statsmidler, og over for personer og enheder, der er knyttet til dem – indefrysning af midler – liste over de personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – sagsøgerens navn omfattet – utilstrækkeligt faktuelt grundlag – faktisk vildfarelse – retlig fejl – ejendomsret – frihed til at oprette og drive egen virksomhed – proportionalitet – retten til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – begrundelsespligt«

1.                     Retslig procedure – afgørelse eller forordning, der under en sag erstatter den anfægtede retsakt – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender – betingelse – søgsmålsinteresse – ændring af en forordning om restriktive foranstaltninger – foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – sagsøgeren ikke berørt af denne ændring – afvisning fra realitetsbehandling (Rettens procesreglement, art. 84; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 37, 43 og 44)

2.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien
– indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – kontrollens rækkevidde – kontrol begrænset til de almindelige regler – kontrol, der udstrækker sig til stillingtagen til de faktiske omstændigheder og undersøgelse af beviser for, at akterne finder anvendelse på konkrete enheder (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 48-51)

3.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – kontrollens rækkevidde – bevis for grundlaget for foranstaltningen – forpligtelse for Rådet til systematisk at kontrollere de beviselementer, som fremlægges af myndighederne i et tredjeland – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41 og art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 57-59, 65-67 og 76)

4.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – karakteren af disse foranstaltninger – udelukkende forebyggende foranstaltninger – ingen strafferetlig karakter (Art. 21 og 29 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, art. 1,stk. 1, og første og anden betragtning) (jf. præmis 62 og 64)

5.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – person, der er ansvarlig for uretmæssig tilegnelse af statsmidler – begreb – bred og selvstændig fortolkning – forpligtelse til at sikre den effektive virkning (Rådets afgørelse 2011/72/FUSP; art. 1, stk. 1; Rådets forordning nr. 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP) (jf. præmis 81-86)

6.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – uretmæssig tilegnelse af statsmidler – begreb – selvstændig og ensartet fortolkning – bred fortolkning (Rådets afgørelse 2011/72/FUSP; art. 1, stk. 1, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP) (jf. præmis 93-99)

7.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – retten til forsvar – meddelelse om omstændigheder der ligger til last – efterfølgende afgørelse om at bibeholde en persons navn på listen over personer, der er omfattet af disse foranstaltninger – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41 og art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 127-130, 132 og 135)

8.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 134, 143 og 147)

9.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – afgørelse truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og som gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne – kortfattet begrundelse tilladt – grænser – begrundelse, der ikke kan bestå af en generel og stereotyp formulering (art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 144-146, 148 og 149)

10.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – begrænsning af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudøvelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 16 og art. 17, stk. 1; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 154-156, 160, 161, 163, 167 og 168)

Angående

Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31. januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 28, s. 62), som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/409/FUSP af 30. juli 2013 (EUT L 204, s. 52), ved Rådets afgørelse 2014/49/FUSP af 30. januar 2014 (EUT L 28, s. 38) og ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/157 af 30. januar 2015 (EUT L 26, s. 29), dels af Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 31, s. 1), som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 735/2013 af 30. juli 2013 (EUT L 204, s. 23), ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 81/2014 af 30. januar 2014 (EUT L 28, s. 2) og ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 147/2015 af 30. januar 2015 (EUT L 26, s. 3), for så vidt som disse retsakter finder anvendelse på sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Fahed Mohamed Sakher Al Matri bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.