Rettens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2016 – Al Matri mod Rådet
(Sag T-545/13)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – foranstaltninger truffet over for personer, der er ansvarlige for uretmæssigt at tilegne sig statsmidler, og over for personer og enheder, der er knyttet til dem – indefrysning af midler – liste over de personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – sagsøgerens navn omfattet – utilstrækkeligt faktuelt grundlag – faktisk vildfarelse – retlig fejl – ejendomsret – frihed til at oprette og drive egen virksomhed – proportionalitet – retten til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – begrundelsespligt«
1. Retslig procedure – afgørelse eller forordning, der under en sag erstatter den anfægtede retsakt – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender – betingelse – søgsmålsinteresse – ændring af en forordning om restriktive foranstaltninger – foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – sagsøgeren ikke berørt af denne ændring – afvisning fra realitetsbehandling (Rettens procesreglement, art. 84; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 37, 43 og 44)
2. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien
– indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – kontrollens rækkevidde – kontrol begrænset til de almindelige regler – kontrol, der udstrækker sig til stillingtagen til de faktiske omstændigheder og undersøgelse af beviser for, at akterne finder anvendelse på konkrete enheder (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 48-51)
3. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – kontrollens rækkevidde – bevis for grundlaget for foranstaltningen – forpligtelse for Rådet til systematisk at kontrollere de beviselementer, som fremlægges af myndighederne i et tredjeland – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41 og art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 57-59, 65-67 og 76)
4. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – karakteren af disse foranstaltninger – udelukkende forebyggende foranstaltninger – ingen strafferetlig karakter (Art. 21 og 29 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, art. 1,stk. 1, og første og anden betragtning) (jf. præmis 62 og 64)
5. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – person, der er ansvarlig for uretmæssig tilegnelse af statsmidler – begreb – bred og selvstændig fortolkning – forpligtelse til at sikre den effektive virkning (Rådets afgørelse 2011/72/FUSP; art. 1, stk. 1; Rådets forordning nr. 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP) (jf. præmis 81-86)
6. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – uretmæssig tilegnelse af statsmidler – begreb – selvstændig og ensartet fortolkning – bred fortolkning (Rådets afgørelse 2011/72/FUSP; art. 1, stk. 1, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP) (jf. præmis 93-99)
7. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – retten til forsvar – meddelelse om omstændigheder der ligger til last – efterfølgende afgørelse om at bibeholde en persons navn på listen over personer, der er omfattet af disse foranstaltninger – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41 og art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 127-130, 132 og 135)
8. Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 134, 143 og 147)
9. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – afgørelse truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og som gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne – kortfattet begrundelse tilladt – grænser – begrundelse, der ikke kan bestå af en generel og stereotyp formulering (art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 144-146, 148 og 149)
10. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – begrænsning af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudøvelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 16 og art. 17, stk. 1; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, 2013/409/FUSP, 2014/49/FUSP og 2015/157/FUSP; Rådets forordning nr. 101/2011, nr. 735/2013 og nr. 81/2014) (jf. præmis 154-156, 160, 161, 163, 167 og 168)
Angående
| Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31. januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 28, s. 62), som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/409/FUSP af 30. juli 2013 (EUT L 204, s. 52), ved Rådets afgørelse 2014/49/FUSP af 30. januar 2014 (EUT L 28, s. 38) og ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/157 af 30. januar 2015 (EUT L 26, s. 29), dels af Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 31, s. 1), som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 735/2013 af 30. juli 2013 (EUT L 204, s. 23), ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 81/2014 af 30. januar 2014 (EUT L 28, s. 2) og ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 147/2015 af 30. januar 2015 (EUT L 26, s. 3), for så vidt som disse retsakter finder anvendelse på sagsøgeren. |
Konklusion
1) | | Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
2) | | Fahed Mohamed Sakher Al Matri bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger. |