Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Siemianowicach Śląskich (Polen) den 30. maj 2023 – Horyzont Niestandaryzowany Sekurytyzacyjny Fundusz Inwestycyjny Zamknięty mod LC

(Sag C-339/23, Horyzont)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Siemianowicach Śląskich

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Horyzont Niestandaryzowany Sekurytyzacyjny Fundusz Inwestycyjny Zamknięty

Sagsøgt: LC

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF 1 fortolkes således, at den i denne bestemmelse angivne forpligtelse, der påhviler kreditgiveren, til at vurdere forbrugerens (kredittagerens) kreditværdighed er tilsvarende med de andre forpligtelser som omhandlet i det nævnte direktiv (navnlig med oplysningspligterne som omhandlet i direktivets artikel 10 ff.), således at sanktionerne, som direktivets artikel 23 henviser til, ikke kan være forskellige, dvs. ikke kan medføre forskellige retsvirkninger afhængigt af, hvilken forpligtelse der er blevet tilsidesat?

____________

1 EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.