Sag anlagt den 27. maj 2010 - Danzeisen mod Kommissionen

(Sag T-242/10)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Werner Danzeisen (Eichstetten, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 annulleres i det omfang, den ændrer forordning (EF) nr. 889/2008 således, at bilag XI, del A, punkt 9, i overensstemmelse med artikel 57 på retlig bindende vis fastsætter, for så vidt angår Den Europæiske Unions logo (herefter "EU-logoet") for økologisk produktion, at dettes anvendelse "skal ske efter de bestemmelser, der er knyttet til logoets registrering som fællesmærke for økologisk landbrug hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret", især i det omfang disse bestemmelser (varemærkereglementet for fællesmærker) fastsætter følgende:

Artikel 2, stk. 4: Ingen, heller ikke sagsøgeren, kan anvende EU-logoet for økologisk produktion "without empowerment from the Bodies designed or recognised in accordance with the Community Regulations", dvs. ikke uden at have bemyndigelse til anvendelse af det nævnte logo fra de kontrolmyndigheder eller kontrolorganer, der er blevet oprettet efter EU-retten eller anerkendt i henhold til denne.

Artikel 4: En bestemmelse om fritagelse fra ansvar i henhold til hvilken Den Europæiske Union ikke garanterer for, at EU-logoet for økologisk produktion kan anvendes i Den Europæiske Union, bortset fra tilfælde vedrørende Den Europæiske Unions egen juridiske eksistens og dens rettigheder over EU-logoet for økologisk produktion "except to the extent of its corporate existence and of its underlying entitlement to the Organic Farming Mark", dvs. en begrænsning af Den Europæiske Unions ansvar til alene at omfatte Den Europæiske Unions retlige beståen og Den Europæiske Unions rettigheder over registreringen af mærket.

Artikel 7, stk. 2, andet punktum: Bestemmelserne i varemærkereglementet for fællesmærker om anvendelsen og forvaltningen af EU-logoet for økologisk produktion kan eksistere parallelt med andre EU-regler og nationale love, men i tilfælde af regelkonflikt vedrørende anvendelsen af EU-logoet for økologisk produktion har varemærkereglementet for fællesmærker forrang og skal anvendes, dvs. "in case of conflict concerning the use of the Organic Farming Mark" finder "provisions of the present Regulations on use and management" anvendelse, og de andre regler, herunder især bestemmelserne i forordning (EU) nr. 271/2010, viger.

Artikel 9, nr. 3: EU-logoet for økologisk produktion må på ingen måde anvendes ringeagtende eller kritisk i forhold til Den Europæiske Union eller varemærkereglementet for fællesmærker, der blev fastsat i Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret.

Artikel 12, stk. 1: Den Europæiske Union forbeholder sig retten til at undersøge produkter og reklamemateriale, der bærer EU-logoet for økologisk produktion, og løbende at indhente anvendte eksemplarer.

Artikel 15, stk. 1: Fortolkningen af forskrifterne i Den Europæiske Unions varemærkereglement for fællesmærker er tillagt dennes retlige repræsentant, Kommissionen, hvorved Den Europæiske Unions retsinstanser udelukkes fra at kunne fortolke.

Artikel 15, stk. 2: Reglerne for anvendelse og forvaltning af EU-logoet for økologisk produktion er underlagt belgisk ret.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter den nye udgave af bilag XI til forordning (EF) nr. 889/2008 ¹, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 ².

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første gjort gældende, at artikel 297, stk. 1, tredje punktum, TEUF er blevet tilsidesat, idet bilag XI, del A, punkt 9, i forordning nr. 889/2008 som ændret ved forordning nr. 271/2010 henviser til varemærkereglementet for fællesmærker, som Kommissionen har fastsat i forbindelse med registreringen som fællesmærke af EU-logoet for økologisk produktion hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret, og idet varemærkereglementet for fællesmærker ikke er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, selv om det på grund af henvisningen har den samme bindende virkning som teksten i Kommissionens forordning.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at den dynamiske henvisning til varemærkereglementet for fællesmærker giver Kommissionen mulighed for efter eget skøn og uden om medlemsstaterne at ændre det reelle indhold af forordning nr. 271/2010, således at legitimeringen af lovgivers virksomhed ved medlemsstaternes deltagelse omgås og forhindres.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at varemærkereglementet for fællesmærker fastsætter, at ingen kan anvende EU-logoet for økologisk produktion uden at have fået bemyndigelse hertil fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet. Ifølge sagsøgeren er dette ikke i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 ³, da disse bestemmelser fastsætter en ret for økologisk kontrollerede bedrifter til at anvende EU-logoet for økologisk produktion til økologiske produkter, der opfylder forordningens krav.

For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at varemærkereglementet for fællesmærker fritager Kommissionen fra ansvar, hvorved Kommissionen retsstridigt frigør sig fra sin pligt til ex officio at forhindre skader også i forhold til sagsøgeren.

For det femte har sagsøgeren anført, at varemærkereglementet for fællesmærker fastslår for så vidt angår dets bestemmelsers sammenhæng med andre af Den Europæiske Unions lovgivningsretsakter og med nationale love, at i tilfælde af konflikt med disse regler har varemærkereglementet for fællesmærker altid forrang, hvilket medfører, at EU-rettens forrang krænkes.

For det sjette har sagsøgeren gjort gældende, at varemærkereglementet for fællesmærker forbyder sagsøgeren at anvende EU-logoet for økologisk produktion på en måde, der virker kritisk i forhold til Den Europæiske Union. Dermed er der foretaget et vilkårligt og ubegrundet indgreb i sagsøgerens grundlæggende ret til ytringsfrihed.

For det syvende er det anført, at varemærkereglementet for fællesmærker fastsætter, at Kommissionen hos dem, der anvender EU-logoet for økologisk produktion, kan kræve at se eksemplarer af denne anvendelse og undersøge dem, hvorved Kommissionen skaber sig en ret til direkte at træffe foranstaltninger i forhold til virksomhederne og tilsidesætter kompetenceordningen i forhold til medlemsstaterne.

For det ottende har sagsøgeren anfægtet Den Europæiske Unions registrering af EU-logoet for økologisk produktion som fællesmærke, idet dette bl.a. ikke er i overensstemmelse med forordning nr. 834/2007.

For det niende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen i varemærkereglementet for fællesmærker forbeholder sig retten til selv at fortolke dette, hvormed Kommissionen tilsidesætter Domstolens fortolkningsmonopol.

Endelig har sagsøgeren anført, at det er ubegrundet, at varemærkereglementet for fællesmærker kræver anvendelse af belgisk ret også i forhold til sagsøgeren.

____________

¹ - Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5.9.2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250, s. 1).

² - Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 af 24.3.2010 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion (EUT L 84, s. 19.)

³ - Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28.6.2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189, s. 1).