Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 14. juni 2021 – Hewlett Packard Development Company LP mod Senetic Spółka Akcyjna

(Sag C-367/21)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hewlett Packard Development Company LP

Sagsøgt: Senetic Spółka Akcyjna

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 36, andet punktum, TEUF, sammenholdt med artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker 1 , sammenholdt med artikel 19, stk. 1, andet punktum, i traktaten om Den Europæiske Union forstås således, at disse bestemmelser er til hinder for en praksis ved medlemsstaternes nationale domstole, hvorefter disse domstole:

–    når de giver medhold i påstande nedlagt af indehavere af EU-varemærker om at forbyde import, eksport og reklame for varer forsynet med et EU-varemærke, eller giver påbud om tilbagetrækning fra markedet af sådanne varer,

–    når de træffer afgørelse om sikrende foranstaltninger i form af beslaglæggelse af varer forsynet med et EU-varemærke;

henviser til »varer, der ikke er markedsført i EØS af varemærkeindehaveren eller med dennes samtykke«, med den følge, at det – når henses til den generelle ordlyd af dommen – er overladt til fuldbyrdelsesmyndigheden at bestemme, hvilke varer forsynet et EU-varemærke, der er omfattet af de ved dommen pålagte påbud og forbud (dvs. afgørelsen af, hvilke varer, der ikke er markedsført i EØS af varemærkeindehaveren eller med dennes samtykke), når denne myndighed med henblik på den nævnte afgørelse skal støtte sig på varemærkeindehaverens erklæringer eller værktøjer (herunder informationsteknologiske værktøjer og databaser), der er fremlagt af denne sidstnævnte, samtidig med, at muligheden for at anfægte fuldbyrdelsesmyndighedens afgørelse for en domstol inden for rammerne af en deklaratorisk procedure er udelukket eller begrænset som følge af de retsmidler, der står til rådighed for den sagsøgte i sager om sikrende foranstaltninger og fuldbyrdelse?

Skal artikel 34, 35 og 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at disse artikler udelukker muligheden for, at indehaveren af et registreret EF-varemærke (nu EU-varemærke) kan påberåbe beskyttelsen i henhold til artikel 9 og artikel 102 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker [nu artikel 9 og artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker] i en situation, hvor:

–    indehaveren af et registreret EF-varemærke (nu EU-varemærke) inden og uden for EØS distribuerer varer forsynet med dette mærke gennem autoriserede distributører, der kan videresælge varerne forsynet med dette mærke, udelukkende til personer, der ikke er slutmodtagere af disse varer, men som tilhører det officielle distributionsnet, og på samme tid er de autoriserede distributører forpligtede til kun at købe varer fra andre autoriserede distributører eller fra rettighedsindehaveren;

–    de varer, der er forsynet med varemærket, ikke har nogen tegn eller andre særpræg, der gør det muligt at bestemme, hvor de er bragt i omsætning af varemærkeindehaveren eller med dennes samtykke;

–    sagsøgte købte varer forsynet med varemærket inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

–    sagsøgte modtog erklæringer fra sælgere af varerne forsynet med varemærket om, at disse varer i overensstemmelse med lovbestemmelserne kan markedsføres inden for EØS;

–    indehaveren af et EU-varemærke ikke leverer noget informationsteknologisk værktøj (eller andet værktøj) eller bruger et mærkesystem, der tillader den potentielle køber af de varer, der er mærket med varemærket, uafhængigt af indehaveren at kontrollere lovligheden af markedsføring af disse varer inden for EØS, inden den pågældende køber varerne, og nægter at foretage en sådan kontrol på anmodning fra køberen?

____________

1     EUT 2017, L 154, s. 1.