Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 20. november 2003 af Korn- og Foderstof Kompagniet mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-380/03)

(Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 20. november 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Korn- og Foderstof Kompagniet, Viby (Danmark), ved Rechtsanwälte L. Harings og K. Landry.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren:

82 702,12 EUR

10 394,00 USD, samt tillæg af renter 5% over den til enhver tid fra den 1. november 1999 gældende danske diskontosats, subsidiært fra forkyndelse af stævningen

828,73 USD.

Kommissionen tilpligtes i medfør af artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøger kræver i henhold til artikel 238 EF erstatning af Kommissionen i forbindelse med en kontrakt om levering af bageegnet rug til den Russiske Føderation. Derudover gøres der krav på morarenter.

Sagsøgeren har fremført følgende argumenter:

Ved forordning (EF) nr. 111/1999 blev sagsøgeren udvalgt til at levere bageegnet rug til den Russiske Føderation. På grund af modtagerlandets urimeligt forsinkede overtagelse af leveringen blev sagsøger påført en betydelig skade. Forsinkelsen skyldtes, at den Russiske Føderation først påberåbte sig mangler ved den leverede vare, hvilket ved den Europæiske Kommissions nærmere undersøgelser imidlertid viste sig ikke at være korrekt. De til Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung in Deutschland (BLE) betalte beløb måtte sagsøgeren finansiere i et tidsrum på ca. et år.

Kommissionen må i henhold til aftaleretlige grundsætninger hæfte for modtagerlandets culpøse adfærd, idet den betjente sig af modtagerlandet til at aftage leveringen. Forsinkelsen lå således inden for dens ansvarsområde. Kommissionen har af disse grunde anerkendt sagsøgers erstatningskrav.

Morarentekravet skyldes, at den af sagsøgeren stillede garanti med urette blev erklæret at være forfalden. Først efter et år opfyldte Kommissionen sine forpligtelser over for sagsøgeren. Sagsøgeren havde ikke direkte kontakt til den Europæiske Kommission, idet den nationale myndighed, Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung, blot handlede som udbetalende myndighed på vegne af Kommissionen.

____________