Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 7. november 2023 – IP mod Quirin Privatbank AG
(Sag C-655/23, Quirin Privatbank)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger, revisionsappellant og revisionsindstævnt: IP
Sagsøgte, revisionsindstævnt og revisionsappellant: Quirin Privatbank AG
Præjudicielle spørgsmål
1) a) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 17 1 fortolkes således, at den registrerede, når den dataansvarlige har afsløret vedkommendes personoplysninger ved ulovlig videregivelse heraf, har ret til at forlange, at den dataansvarlige undlader på ny at videregive disse personoplysninger ulovligt, når den registrerede ikke samtidig forlanger, at den dataansvarlige sletter de pågældende oplysninger?
b) Kan en sådan ret til at begære forbud mod videregivelse (også) følge af databeskyttelsesforordningens artikel 18 eller en anden bestemmelse i databeskyttelsesforordningen?
2) Såfremt det første spørgsmål 1, litra a) og/eller det første spørgsmål, litra b) besvares bekræftende:
a) Er der kun ret til at begære forbud mod videregivelse i henhold til EU-retten, når der er begrundet frygt for fremtidige yderligere indskrænkninger af de rettigheder, der tilkommer den registrerede i henhold til databeskyttelsesforordningen (risiko for gentagelse)?
b) Foreligger der formodning om risiko for gentagelse som følge af den overtrædelse af databeskyttelsesforordningen, der allerede er sket?
3) Såfremt det første spørgsmål, litra a) og b) besvares benægtende:
Skal artikel 84, sammenholdt med artikel 79, i databeskyttelsesforordningen fortolkes således, at de nationale domstole ud over at tilkende den registrerede, hvis personoplysninger er blevet afsløret som følge af ulovlig videregivelse fra den dataansvarliges side, ret til erstatning for den materielle eller immaterielle skade i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 82 samt de krav, der følger af artikel 17 og 18 i databeskyttelsesforordningen, endvidere kan tilkende den registrerede ret til at begære forbud mod, at den dataansvarlige på ny videregiver disse personoplysninger ulovligt, i henhold til national ret?
4) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1, fortolkes således, at det er tilstrækkeligt til at fastslå, at der foreligger en immateriel skade i henhold til denne bestemmelse, at der blot er indtrådt negative følelser som f.eks. ærgrelse, irritation, utilfredshed, bekymring og angst, der som sådan hører til de almindelige problemer i tilværelsen og ofte er en del af hverdagen? Eller er det en forudsætning for at kunne lægge til grund, at der foreligger en skade, at der er opstået en ulempe for den berørte fysiske person, der går videre end disse følelser?
5) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1, fortolkes således, at graden af skyld, som den dataansvarlige eller dennes medarbejdere har udvist, er et relevant kriterium ved fastsættelse af størrelsen af den immaterielle skade?
6) Såfremt det første spørgsmål litra a), b) eller det tredje spørgsmål besvares bekræftende:
Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1, fortolkes således, at der ved fastsættelse af størrelsen af den immaterielle skade kan foretages en reduktion under hensyntagen til, at den berørte ud over sin ret til kompensation også har ret til at begære forbud mod videregivelse af sine personoplysninger?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).