Language of document :

Sag anlagt den 28. februar 2024 – Vila Tobella mod EUIPO – Raphael Europe (ROZALIYA jewelry for enlightenment)

(Sag T-118/24)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Rosalia Vila Tobella (Sant Esteve Sesrovires, Spanien) (ved advokat P. Martini-Berthon)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Raphael Europe Ltd (Sofia, Bulgarien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Raphael Europe Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket ROZALIYA jewelry for enlightenment – EU-varemærke nr. 15 447 981

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. december 2023 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 430/2023-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som beviset for den reelle brug blev anset for tilstrækkeligt for de resterende varer i klasse 14.

EUIPO tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling ved appelkammeret.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, og artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

____________