Language of document :

Rettens dom af 17. oktober 2012 - Fondation IDIAP mod Kommissionen

(Sag T-286/10) 

(Voldgiftsbestemmelse - sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration - kontrakter vedrørende Amida-, Bacs- og Dirac-projekterne - støtteberettigede omkostninger - meromkostningsmodel - løn for forskere med tidsubegrænset ansættelseskontrakt - kontrahenten har ingen egne midler)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fondation de l'Institut de recherche IDIAP (Martigny, Schweiz) (ved advokaterne G. Chapus-Rapin og G. Couchepin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Dintilhac og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt principalt på grundlag af artikel 272 TEUF med påstand om, at Retten kender for ret, at visse omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af kontrakt nr. 33812 vedrørende Amida-projektet, kontrakt nr. 27140 vedrørende Bacs-projektet og kontrakt nr. 27787 vedrørende Dirac-projektet, som blev indgået med Europa-Kommissionen inden for rammerne af sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006), som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 (EFT L 232, s. 1), er tilskudsberettigede, og at sagsøgeren som følge deraf ikke skal tilbagebetale beløb på 98 042,45 EUR i henhold til kontrakten vedrørende Dirac-projektet og 251 505,76 EUR i henhold til kontrakten vedrørende Amida-projektet, samt en subsidiær påstand på grundlag af artikel 263 TEUF om dels annullation af Kommissionens beslutning, hvorved den bekræftede konklusionerne på en revision, som havde erklæret, at de omtvistede omkostninger ikke var tilskudsberettigede, dels at Kommissionen pålægges snarest at gennemføre en revision af projekterne, som skal foretages af et andet selskab end det, som foretog den oprindelige revision.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    La Fondation de l'Institut de recherche IDIAP bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder deres omkostninger i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 - EUT C 221 af 14.8.2010.