PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)
3. marts 2009
Sag F-63/07
Maria Patsarika
mod
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
»Personalesag – kontraktansatte – omplacering – ret til forsvar – afskedigelse ved prøvetidens udløb – udeblivelsessag«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Maria Patsarika bl.a. har nedlagt påstand om annullation af den af Cedefops direktør trufne afgørelse af 20. september 2006 om opsigelse ved udløbet af prøveperioden af sagsøgerens tidsbestemte ansættelseskontrakt som kontraktansat, der blev indgået den 27. september 2005 for en periode på to år med virkning fra den 1. oktober 2005.
Udfald: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) frifindes. Maria Patsarika bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger. Cedefop bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Maria Patsarikas omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – meddelelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 3)
2. Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid – formål
(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84)
3. Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid – mulighed for at forlænge prøvetiden
(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84)
4. Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid – afgørelse om opsigelse ved udløbet af prøveperioden – forhold, der indgår i vurderingen
(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84)
5. Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – prøvetid – vurdering af resultaterne
(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 84)
6. Tjenestemænd – kontraktansatte – afgørelse, som påvirker en kontraktansats tjenesteforhold
(Tjenestemandsvedtægten, art. 26; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 11, stk. 1)
1. Meddelelsen af et afslag på en klage på et sprog, som hverken er tjenestemandens modersmål eller det sprog, hvorpå klagen er affattet, er lovlig på betingelse af, at den pågældende i fornødent omfang kan gøre sig bekendt hermed. Hvis derimod adressaten for afgørelsen finder, at han ikke er i stand til at forstå den, kan han anmode institutionen om, at den med den fornødne omhu fremkommer med en oversættelse enten til det sprog, der er klaget på, eller til hans modersmål. Når en sådan anmodning indgives uden ugrundet ophold, begynder søgsmålsfristen først at løbe fra den dato, hvor denne oversættelse meddeles den pågældende tjenestemand, medmindre institutionen, uden at der er nogen tvivl herom, kan godtgøre, at tjenestemanden har kunnet få behørigt kendskab til både konklusionen og afgørelsens begrundelse for at afvise hans klage på det sprog, der blev anvendt ved den første meddelelse.
(jf. præmis 31)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 23. marts 2000, sag T-197/98, Rudolph mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 55, og II, s. 241, præmis 43-45, 7. februar 2001, sag T-118/99, Bonaiti Brighina mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 97, præmis 16-19.
2. Selv om prøvetiden ikke kan sidestilles med en uddannelsesperiode, er det ikke desto mindre nødvendigt, at den prøveansatte tjenestemand eller kontraktansatte sættes i stand til i denne periode at vise sine evner. Denne betingelse følger af de krav, som er forbundet med overholdelsen af de almindelige principper for god administration og ligebehandling samt omsorgspligten, som er udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtægten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og de offentligt ansatte. Dette krav betyder i realiteten, at tjenestemanden på prøve ikke blot skal have passende fysiske betingelser, men tillige hensigtsmæssige instrukser og råd under hensyntagen til beskaffenheden af det arbejde, han varetager, således at han sættes i stand til at tilpasse sig de særlige krav, som dette stiller.
(jf. præmis 39)
Henvisning til:
Domstolen: 12. december 1956, sag 10/55, Mirossevich mod Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Sml. 1954-1964, s. 37, org.ref.: Rec. s. 365, på s. 387 ff., 15. maj 1985, sag 3/84, Patrinos mod EØSU, Sml. s. 1421, præmis 20 og 21.
Retten i Første Instans: 1. april 1992, sag T-26/91, Kupka-Floridi mod EØSU, Sml. II, s. 1615, præmis 44, 30. november 1994, sag T-568/93, Correia mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 271, og II, s. 857, præmis 34, 5. marts 1997, sag T-96/95, Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 35, og II, s. 97, præmis 95, 27. juni 2002, forenede sager T-373/00, T-27/01, T-56/01 og T-69/01, Tralli mod ECB, Sml. Pers. I-A, s. 97, og II, s. 453, præmis 69.
Personaleretten: 18. oktober 2007, sag F-112/06, Krcova mod Domstolen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 48.
3. Det følger af selve ordlyden af artikel 84, stk. 3 og 4, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at denne artikel på ingen måde udelukker ansættelsesmyndighedens mulighed for at forlænge en prøvetids længde og eventuelt at overflytte den pågældende kontraktansatte til en anden tjenestegren på betingelse af, at sidstnævnte har vist sig klart uegnet til at varetage sine opgaver. Et sådant krav gælder kun i tilfælde af, at ansættelsesmyndigheden beslutter at afskedige den kontraktansatte før udløbet af hans prøvetid. Selv om artikel 84, stk. 3, i nævnte ansættelsesvilkår udtrykkeligt bestemmer, at ansættelsesmyndigheden har mulighed for, i det tilfælde hvor prøvetiden forlænges, at overflytte den kontraktansatte til en anden tjenestegren, er det imidlertid vigtigt, at den pågældende fortsat er i stand til at vise sine evner, og at forløbet af prøvetiden ikke forstyrres, hvilket forudsætter, at der ligeledes er ækvivalens mellem stillingerne.
(jf. præmis 44 og 45)
4. En beslutning om ikke at fastansætte en tjenestemand på prøve adskiller sig ifølge sin natur fra en egentlig »afskedigelse« af en person, der er udnævnt til fastansat tjenestemand. I sidstnævnte tilfælde skal der nemlig foretages en minutiøs gennemgang af de angivne grunde til at bringe det fast etablerede ansættelsesforhold til ophør, mens genstanden for prøvelsen af beslutningen vedrørende fastansættelsen af de på prøvetid ansatte tjenestemænd skal være overordnet og angå spørgsmålet om, hvorvidt der på baggrund af prøvetidens forløb foreligger en sådan helhed af positive forhold, at udnævnelsen til fastansat tjenestemand fremgår at være i tjenestens interesse. Det samme gælder for så vidt angår kontraktansattes prøvetid.
(jf. præmis 62 og 89)
Henvisning til:
Domstolen: 17. november 1983, sag 290/82, Tréfois mod Domstolen, Sml. s. 3751, præmis 24 og 25, dommen i sagen Patrinos mod EØSU, præmis 13.
Retten i Første Instans: dommen i sagen Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, præmis 113.
5. Administrationen har et vidt skøn vedrørende en prøveansat kontraktansats egnethed og indsats set i forhold til tjenestens interesser. Det tilkommer derfor ikke Retten at gribe ind over for administrationens afgørelse for så vidt angår bedømmelsen af en prøvetid og en ansøgers egnethed til endelig ansættelse i Fællesskabet, idet Retten alene prøver, om bedømmelsen er behæftet med åbenbare vildfarelser, eller om der foreligger magtfordrejning.
(jf. præmis 63)
Henvisning til:
Domstolen: 25. marts 1982, sag 98/81, Munk mod Kommissionen, Sml. s. 1155, præmis 16, dommen i sagen Tréfois mod Domstolen, præmis 29, 5. april 1984, sag 347/82, Alvarez mod Parlamentet, Sml. s. 1847, præmis 16, dommen i sagen Patrinos mod EØSU, præmis 25.
Retten i Første Instans: dommen i sagen Kupka-Floridi mod EØSU, præmis 52, i sagen Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, præmis 112, og i sagen Tralli mod ECB, præmis 76.
6. Vedtægtens artikel 26, som ifølge artikel 11, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte finder anvendelse på kontraktansatte, hvorefter tjenestemandens personlige aktmappe skal indeholde samtlige dokumenter, der vedrører hans tjenesteforhold samt enhver bedømmelse af hans kvalifikationer, indsats og adfærd samt tjenestemandens bemærkninger til disse dokumenter, har til formål at sikre tjenestemandens ret til kontradiktion ved at forhindre, at ansættelsesmyndighedens afgørelser vedrørende hans tjenesteretlige stilling og karriere træffes på grundlag af omstændigheder ved hans adfærd, der ikke er omtalt i hans personlige aktmappe. En afgørelse, der støttes af sådanne elementer, strider derfor mod garantierne i vedtægten og skal annulleres med henvisning til, at de er vedtaget efter en ulovlig procedure.
(jf. præmis 84)
Henvisning til:
Domstolen: 3. februar 1971, sag 21/70, Rittweger mod Kommissionen, Sml. s. 7, præmis 29-41.
Retten i Første Instans: 30. november 1993, sag T-78/92, Perakis mod Parlamentet, Sml. II, s. 1299, præmis 27, 9. februar 1994, sag T-109/92, Lacruz Bassols mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 31, og II, s. 105, præmis 68, 6. februar 2003, sag T-7/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 37, og II, s. 239, præmis 70.