Sag T-700/20
Gabriele Schmid
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Rettens dom (Tiende Afdeling) af 1. december 2021
»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærket Steirisches Kürbiskernöl g. g. A GESCHÜTZTE GEOGRAFISCHE ANGABE – absolut registreringshindring – varemærke, som indeholder tegn, emblemer eller våben – emblem for et af Unionens aktivitetsområder – beskyttede geografiske betegnelser – artikel 7, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2017/1001]«
1. EU-varemærke – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – varemærke, som indeholder andre tegn, emblemer eller våben end dem, som er omfattet af artikel 6c i Pariserkonventionen – betingelser for beskyttelse – bedømmelseskriterier
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra h) og i)]
(jf. præmis 21-28 og 40-42)
2. EU-varemærke – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – varemærke, som indeholder andre tegn, emblemer eller våben end dem, som er omfattet af artikel 6c i Pariserkonventionen – beskyttelsens omfang – symbol for beskyttede geografiske betegnelser
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra i)]
(jf. præmis 38, 39, 43 og 45)
Resumé
Gabriele Schmid er indehaver af et EU-varemærke, der er registreret for varen »olie af græskarkerner, i henhold til den beskyttede geografiske betegnelse Steirisches Kürbiskernöl (Græskarkerneolie fra Steiermark)«. Dette figurmærke omfatter EU-symbolet for »beskyttede geografiske betegnelser« (herefter »BGB-symbolet«). Af denne grund indgav Landeskammer für Land- und Forstwirtschaft in Steiermark (landbrugs- og skovbrugsmyndigheden i delstaten Steiermark, Østrig) en ugyldighedsbegæring til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).
Annullationsafdelingen ved EUIPO erklærede det anfægtede varemærke ugyldigt. Appelkammeret ved EUIPO stadfæstede denne annullation med den begrundelse, at det anfægtede varemærke indeholdt BGB-symbolet i sin helhed, og at hverken retten eller forpligtelsen til at bruge dette symbol omfattede retten til at få det beskyttet som en del af et varemærke.
Retten annullerede appelkammerets afgørelse. Retten fandt, at appelkammeret burde have undersøgt, om varemærket, der indeholder et emblem, der er beskyttet i henhold til artikel 7, stk. 1, litra i), i forordning nr. 207/2009 (1), som helhed kunne vildlede offentligheden med hensyn til den forbindelse, der er mellem på den ene side varemærkeindehaveren eller ‑brugeren og på den anden side den myndighed, som det omhandlede emblem henviser til. Retten præciserede, at der i forbindelse med denne vurdering skal tages hensyn til de forskellige dele, som et sådant varemærke består af.
Rettens bemærkninger
Retten bemærkede indledningsvis, at forbuddet i artikel 7, stk. 1, litra i), i forordning nr. 207/2009 finder anvendelse, når tre kumulative betingelser er opfyldt:
– Det omhandlede tegn, emblem eller våben er af særlig offentlig interesse, idet eksistensen af en forbindelse til en af Unionens aktiviteter er tilstrækkelig til at bevise, at der er en offentlig interesse i at det beskyttes.
– Den kompetente myndighed har ikke givet tilladelse til registreringen.
– Varemærket, der indeholder det omhandlede tegn, emblem eller våben, kan vildlede offentligheden med hensyn til den forbindelse mellem på den ene side varemærkeindehaveren eller ‑brugeren og på den anden side den myndighed, som det omhandlede element henviser til.
Den tredje betingelse følger af den omstændighed, at omfanget af den beskyttelse, som følger af artikel 7, stk. 1, litra i), i forordning nr. 207/2009, ikke kan være større end omfanget af den beskyttelse, som er tildelt emblemer for internationale mellemstatslige organisationer, som på regulær vis tilstilles de deltagende lande i Pariserkonventionen (2). Disse emblemer er kun beskyttet, når det varemærke, der indeholder et sådant emblem, som helhed hos offentligheden vækker forestilling om, at der består en forbindelse mellem på den ene side varemærkeindehaveren eller ‑brugeren og på den anden side den omhandlede internationale mellemstatslige organisation (3).
Artikel 7, stk. 1, litra i), i forordning nr. 207/2009 finder således anvendelse, når offentligheden risikerer at tro, at de omfattede varer eller tjenesteydelser hidrører fra den myndighed, som det emblem, der er gengivet i varemærket, henviser til, eller at de er godkendt eller garanteret af denne myndighed, eller at de på anden måde har forbindelse til denne.
Retten fastslog følgelig, at appelkammeret ikke undersøgte den tredje betingelse og dermed begik en retlig fejl. Appelkammeret bedømte nemlig hverken, hvorledes kundekredsen opfattede BGB-symbolet som en del af det anfægtede varemærke, som helhed, eller spørgsmålet om, hvorvidt denne opfattelse risikerede at få denne kundekreds til at tro, at de varer, der var omfattet af et sådant varemærke, var omfattet af Unionens garanti.
Endelig præciserede Retten, at EUIPO ikke alene skal undersøge, om det pågældende emblem helt eller delvist er gengivet i det varemærke, som det er en integreret del af. Der skal i forbindelse med denne vurdering ligeledes tages hensyn til de forskellige dele, som et sådant varemærke består af. Forpligtelsen til at foretage en konkret og samlet undersøgelse drages ikke i tvivl af den omstændighed, at tildelingen i henhold til varemærkeretten af en beskyttelse af BGB-symbolet generelt kan være til skade for den ordning med beskyttede geografiske betegnelser, der er indført af Unionen.