Language of document : ECLI:EU:T:2015:926

Sag T-343/13

CN

mod

Europa-Parlamentet

»Ansvar uden for kontraktforhold – andragende indgivet til Parlamentet – videregivelse af visse personoplysninger på Parlamentets websted – ikke tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 3. december 2015

1.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten – krav om institutionernes åbenbare og grove tilsidesættelse af grænserne for deres skønsbeføjelse – tilsidesættelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger – omfattet

(Art. 340, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 8; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 45/2001)

2.      EU-institutionerne – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning nr. 45/2001 – sundhedsoplysninger – begreb – vid fortolkning – grænser

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 45/2001, art. 10, stk. 1)

3.      EU-institutionerne – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning nr. 45/2001 – krav om behandlingens lovlighed – den registreredes samtykke – begreb – indgivelse af et andragende, der indeholder følsomme oplysninger, på Europa-Parlamentets websted – oplysninger givet til andrageren inden indgivelsen, der gør det muligt for denne, at vurdere tilgængeligheden af hans andragende for offentligheden – behandlingens lovlighed

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 45/2001, art. 2, litra h), art. 5, litra d), og art. 10, stk. 2, litra a)]

4.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten – påberåbelse af ulovligheder, der følger af tilsidesættelsen af tredjemands rettigheder – ikke tilladt

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

5.      EU-institutionerne – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning nr. 45/2001 – retten til at få oplysninger slettet – betingelse – ulovlig behandling af de pågældende oplysninger – sletning af høflighed af lovligt behandlede oplysninger – overholdelse af en rimelig frist

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001, art. 16)

6.      Grundlæggende rettigheder – ret til respekt for privatlivet – beskyttelse af personoplysninger – videregivelse af oplysninger med den registreredes samtykke – indgreb i privatlivets fred – foreligger ikke

7.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

8.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – reel og bestemt skade forvoldt af en retsstridig handling – økonomisk og ikke-økonomisk skade – bevisbyrde

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

9.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – årsagsforbindelse – tab i form af udgifter forbundet med den administrative procedure – udgifter, der følger af sagsøgerens frie valg – manglende årsagsforbindelse mellem tabet og institutions adfærd

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

1.      Hvad angår Unionens erstatningspligt uden for kontrakt, stiller betingelsen om EU-institutionernes retsstridige adfærd krav om en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, der har til formål at tillægge borgerne rettigheder. Det afgørende kriterium for, om en overtrædelse af EU-retten kan anses for tilstrækkelig kvalificeret, er, om en EU-institution åbenbart og groft har overskredet grænserne for sine skønsbeføjelser.

I denne henseende er den ret til beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i artikel 8 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, blevet uddybet i forordning nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger for så vidt angår retsakter udstedt af EU-institutioner og -organer og i de gennemførelsesforanstaltninger vedrørende nævnte forordning, der er blevet vedtaget af hver institution, og disse forskellige bestemmelser har til formål at tillægge borgerne rettigheder. Følgelig kan disse påberåbes af en sagsøger i forbindelse med hans erstatningssag.

(jf. præmis 44 og 47)

2.      Der bør anlægges en vid fortolkning af udtrykket »oplysninger om helbredsforhold«, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, således at det omfatter oplysninger vedrørende alle aspekter, såvel fysiske som psykiske, af en persons helbred. Imidlertid kan dette udtryk ikke udvides til at omfatte udtryksformer, der ikke medfører videregivelsen af nogen som helst oplysning om helbredsforhold eller om en persons medicinske tilstand.

(jf. præmis 50)

3.      I betragtning af, at artikel 2, litra h), i forordning nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger ikke fastsætter nogen formel betingelse i forhold til formen for det samtykke, en person skal give til behandling af personoplysninger, kan indgivelsen af et andragende til Europa-Parlamentet anses for at være en viljestilkendegivelse fra den registreredes side.

En opmærksom læsning af informationerne fra Parlamentet på dettes websted vedrørende offentliggørelse af andragendet burde nemlig have gjort det muligt for en rimeligt opmærksom andrager at vurdere rækkeviden og konsekvenserne af sin handling. Hvad i denne forbindelse angår et andragende vedrørende den omstændighed, at en EU-institution ikke i forhold til andragerens karriere har taget behørigt hensyn til andrageren som EU-tjenestemands helbredstilstand og hans søns helbredstilstand, er denne viljetilkendegivelse specifik, eftersom Parlamentet på tidspunktet for indgivelsen informerede andrageren om den omstændighed, at hans klage ville være tilgængelig på internettet, og at sidstnævnte ved at afkrydse de felter i en formular, der vedrører den offentlige behandling og optagelsen i et offentligt onlineregister, udtrykkeligt har givet sit samtykke, uden at hans samtykke indirekte skal udledes af en sådan handling. Under disse omstændigheder skal det findes, at andrageren har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen af følsomme oplysninger om vedkommendes helbredstilstand som omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), i forordning nr. 45/2001. Disse betragtninger skal anvendes mutatis mutandis på behandlingen af andre personoplysninger end andragerens følsomme personoplysninger.

Hvad i øvrigt angår de personoplysninger, som ikke er listet blandt dem, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 45/2001 (såsom de personoplysninger, der vedrører andragerens karriere), er disses behandling underlagt den i artikel 5 i den nævnte forordning indeholdte ordning. I henhold til forordningens artikel 5, litra d), må behandling bl.a. kun finde sted, hvis den registrerede utvetydigt har givet sit samtykke. Med andre ord kan behandlingen finde sted, når den registrerede med sikkerhed og utvetydigt har givet sit samtykke. I denne henseende kræver artikel 5 i forordning nr. 45/2001, imens nævnte forordnings artikel 10, stk. 2, litra a), stiller krav om, at samtykket skal være udtrykkeligt, at et samtykke er givet utvetydigt. Det er i betragtning af de følsomme personoplysningers art logisk at være af den opfattelse, at betingelserne for det i artikel 5, litra d), i forordning nr. 45/2001 omhandlede samtykke ikke kan være strengere end de i forordningens artikel 10, stk. 2, litra a), indeholdte betingelser.

(jf. præmis 59, 70, 74 og 76-79)

4.      Hvad angår Unionens ansvar uden for kontraktforhold er det med henblik på at garantere den effektive virkning af betingelsen om tilsidesættelse af en retsregel, der tillægger borgerne rettigheder, nødvendigt, at den beskyttelse, som den påberåbte regel giver, er effektiv i forhold til den person, der påberåber sig den, og følgelig, at denne person er blandt de personer, som den pågældende regel tillægger rettigheder. Der kan således ikke tilkendes erstatning i henhold til en regel, der ikke beskytter borgeren selv mod den ulovlighed, som han har påberåbt sig, men en anden borger. Heraf følger, at en sagsøger ikke i forbindelse med sin erstatningssag kan påberåbe sig ulovligheder, der følger af den påståede tilsidesættelse af tredjemands rettigheder.

(jf. præmis 86)

5.      Artikel 16 i forordning nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger giver alene ret til at kræve, at personoplysningerne slettes, hvis behandlingen af dem er ulovlig. Derfor kan denne bestemmelse ikke påberåbes til støtte for en anmodning om sletning, når behandlingen er lovlig. Den omstændighed, at den pågældende EU-institution besluttede at efterkomme en anmodning om sletning, udgør ikke i sig selv en anerkendelse af, at den oprindelige behandling var ulovlig.

I denne forbindelse bestemmer artikel 12, stk. 3, i gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende forordning nr. 45/2001, som Europa-Parlamentet har vedtaget, at hvis anmodningen om sletning af personoplysninger imødekommes, sker sletningen omgående. Bestemmelsen sigter på situationer, hvor anmodningen imødekommes, fordi den er begrundet – dvs. fordi behandlingen er ulovlig. Under disse omstændigheder er det logisk, at sletningen skal ske omgående. Til gengæld er der, når anmodning er ugrundet, men imødekommes af høflighed, ikke nogen grund til at indføre en pligt til »omgående« gennemførelse. I dette tilfælde er Parlamentet alene forpligtet til at holde sit løfte inden for en rimelig frist.

(jf. præmis 90 og 100)

6.      Hvad angår en EU-institutions videregivelse af personoplysninger kan det ikke sluttes, at der er tale om, at en offentlig myndighed gør indgreb i forhold til privatlivet som omhandlet i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når den registrerede har givet sit samtykke til videregivelsen.

(jf. præmis 107)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 110)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 118 og 119)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 123 og 124)