Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Tjekkiet) den 21. december 2023 – Česká síť s. r. o. mod Odvolací finanční ředitelství

(Sag C-796/23, Česká sí)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanten: Česká síť s. r. o.

Kassationsindstævnte: Odvolací finanční ředitelství

Præjudicielle spørgsmål

Er Rådets direktiv 2006/112/EF 1 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, og navnlig direktivets artikel 9, stk. 1, og artikel 193 til hinder for, at pligten til at betale moms i henhold til særlige momsbestemmelser i national lovgivning, der finder anvendelse på »selskaber« (sammenslutninger af personer uden status som juridisk person), for hele selskabet påhviler en såkaldt »udpeget selskabsdeltager«, selv om en anden selskabsdeltager har ageret over for slutkunden i forbindelse med levering af tjenesteydelser?

Er vurderingen af, hvorvidt direktiv 2006/112/EF er til hinder for den ovennævnte anvendelse af national lovgivning, afhængig af, hvorvidt den anden selskabsdeltager i selskabet har overskredet de i selskabet gældende adfærdsregler for handling i selskabsanliggender, og over for slutkunden har ageret i eget navn?

____________

1     EUT 2006, L 347, s. 1.