RETTENS KENDELSE (Femte Afdeling)
1. februar 2016 (*)
»Annullationssøgsmål – dumping – import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina – endelig antidumpingtold – fritagelse af import omfattet af et godtaget tilsagn – uadskillelighed – afvisning«
I sag T-141/14,
SolarWorld AG, Bonn (Tyskland)
Brandoni solare SpA, Castelfidardo (Italien)
Solaria Energia y Medio Ambiente, SA, Madrid (Spanien),
ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck,
sagsøgere,
mod
Rådet for Den Europæiske Union ved B. Driessen, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
støttet af:
Europa-Kommissionen ved J.-F. Brakeland, T. Maxian Rusche og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede,
af
Canadian Solar Manufacturing (Changshu), Inc., Changshu (Kina)
Canadian Solar Manufacturing (Luoyang), Inc., Luoyang (Kina)
Csi Cells Co. Ltd, Suzhou (Kina)
og
Csi Solar Power (Kina), Inc., Suzhou,
ved advokaterne A. Willems og S. De Knop samt solicitor K. Daly,
og af
China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products, Beijing (Kina), ved advokaterne J.-F. Bellis, F. Di Gianni og A. Scalini,
intervenienter,
angående en påstand om annullation af artikel 3 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1298/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT L 325, s. 1).
har
RETTEN (Femte Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, A. Dittrich, og dommerne J. Schwarcz (refererende dommer) og V. Tomljenović,
justitssekretær: E. Coulon,
afsagt følgende
Kendelse
Baggrunden for tvisten
1 Sagsøgerne, SolarWorld AG, Brandoni solare SpA og Solaria Energia y Medio Ambiente, SA, er europæiske producenter af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil.
2 En sammenslutning af europæiske producenter af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil, EU ProSun, indgav den 25. juli 2012 klage til Europa-Kommissionen over dumpingpraksis i tilknytning til import af disse produkter afsendt fra Kina.
3 Den 6. september 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 269, s. 5).
4 Sagsøgerne samarbejdede i denne procedure.
5 Den 8. november 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 340, s. 13).
6 Den 4. juni 2013 vedtog Kommissionen forordning (EU) nr. 513/2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EU) nr. 182/2013 om registrering af importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT L 152, s. 5).
7 Annullationssøgsmålet angående forordning nr. 513/2013 blev forkastet ved kendelse af 14. april 2015, SolarWorld og Solsonica mod Kommissionen (T-393/13, EU:T:2015:211), som blev appelleret til Domstolen (sag C-312/15 P).
8 Ved skrivelse af 27. juli 2013 stilet til Kommissionen fremlagde China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (herefter »CCCME«) som led i antidumpingundersøgelsen et fælles tilbud om tilsagn fra flere kinesiske eksporterende producenter. CCCME foreslog på egne og de eksporterende producenters vegne i det væsentlige anvendelse af minimumsimportpriser for fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) op til et bestemt årligt importniveau (herefter »minimumsimportpriser«).
9 Den 29. juli 2013 offentliggjorde kommissæren med ansvar for handel en erklæring (memo/13/730) om den mindelige løsning, man var nået frem til i sagen om solpaneler mellem EU og Kina.
10 Den 29. juli 2013 offentliggjorde Kommissionen en ikke-fortrolig udgave af tilbuddet om tilsagn, hvorefter EU ProSun den 1. august 2013 fremsatte sine bemærkninger til dette tilbud.
11 Kommissionen vedtog den 2. august 2013 afgørelse 2013/423/EU om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT L 209, s. 26), fremsat af en gruppe samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter i samråd med CCCME, hvis navne er opført i bilaget til denne afgørelse.
12 Det fremgår af femte og sjette betragtning til afgørelse 2013/423, at de i bilaget opførte kinesiske eksporterende producenter forpligtede sig til at overholde en minimumsimportpris for fotovoltaiske moduler og en pris for hver af nøglekomponenterne hertil (dvs. celler og wafere), og at de havde tilbudt at sikre, at importmængden i tilsagnet ville være på et årligt niveau, der mere eller mindre svarede til deres markedsresultater på tidspunktet for fremsættelse af tilbuddet. Det fremgår endvidere af ottende betragtning til afgørelse 2013/423, at der vil blive opkrævet en midlertidig antidumpingtold på import, der ligger over det årlige niveau.
13 Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2013 af 2. august 2013 om ændring af forordning nr. 513/2013 (EUT L 209, s. 1) blev vedtaget for at tage hensyn til afgørelse 2013/423. Kommissionen indførte med en af ændringerne en artikel 6 i forordning nr. 513/2013, der bestemmer, at såfremt visse betingelser er opfyldt, fritages importerede varer, som angives til overgang til fri omsætning og faktureres af virksomheder, fra hvilke Kommissionen har godtaget tilsagn, og hvis navne er opført i bilaget til afgørelse 2013/423, for den antidumpingtold, der er indført ved artikel 1 i forordning nr. 513/2013.
14 Ved skrivelse af 25. september 2013 anmodede CCCME på egne vegne og i sin egenskab af repræsentant for de eksporterende producenter, hvis oprindelige tilbud om et indledende tilsagn var blevet godtaget, Kommissionen om at acceptere vilkårene i dette tilsagn med henblik på ligeledes at fjerne den subsidierede imports skadelige virkninger. Dernæst anmodede CCCME i sin egenskab af repræsentant for en række andre eksporterende producenter om, at disse blev optaget på listen over de virksomheder, hvis tilbud om tilsagn var blevet godtaget. Endelig oplyste CCCME Kommissionen om, at den anmodede om en revision af tilsagnet for at tage hensyn til udelukkelsen af wafers fra undersøgelsen.
15 Ved skrivelse af 24. oktober 2013 informerede Kommissionen EU ProSun om, at et udkast til afgørelse, hvormed bekræftedes godtagelsen af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina samt en ikke-fortrolig udgave af det ændrede tilbud om tilsagn var blevet stillet til rådighed i de ikke-fortrolige sagsakter. EU ProSun blev anmodet om at fremsætte eventuelle bemærkninger inden for en frist på ti dage. Kommissionen svarede endvidere på de bemærkninger, som EU ProSun havde fremsat under proceduren. Den oplyste bl.a. ProSun om, at dens tjenestegrene havde anvendt forskellige »metoder, kilder og indikatorer« ved undersøgelsen af, om det ændrede tilsagn gav den samme beskyttelse som ad valorem antidumpingtolden.
16 Kommissionen vedtog gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU af 4. december 2013 om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode (EUT L 325, s. 214).
17 Det fremgår af fjerde betragtning til gennemførelsesafgørelse 2013/707, at Kommissionen efter vedtagelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger fortsatte undersøgelsen af dumpingen, den skade, Unionen har lidt, og Unionens interesser samt den sideløbende antisubsidieprocedure, og at wafere blev udelukket fra varedækningen i begge undersøgelser og dermed fra anvendelsesområdet for de endelige foranstaltninger.
18 Ifølge femte betragtning til gennemførelsesafgørelse 2013/707 bekræftede antidumpingundersøgelsen de foreløbige konklusioner vedrørende skadelig dumping.
19 Det fremgår af syvende til tiende betragtning til gennemførelsesafgørelse 2013/707 og af artikel 1 heri, at de kinesiske eksporterende producenter efter den endelige fremlæggelse af konklusionerne i antidumping- og antisubsidieprocedurerne sammen med CCCME indsendte en meddelelse med henblik på at ændre deres oprindelige tilbud om tilsagn. Dette ændrede tilsagn vedrørte udelukkelse af wafere fra undersøgelsen, deltagelse af et vist antal yderligere eksporterende producenter i dette tilsagn og en udvidelse af tilsagnets ordlyd til ligeledes at omfatte fjernelse af de skadelige virkninger af den subsidierede import.
20 Annullationssøgsmålet angående afgørelse 2013/423 og gennemførelsesafgørelse 2013/707 blev forkastet ved kendelse af 14. januar 2015, SolarWorld m.fl. mod Kommissionen (T-507/13, Sml., EU:T:2015:23), som blev appelleret til Domstolen (sag C-142/15 P).
21 De endelige konklusioner på undersøgelsen fremgår af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina (EUT L 325, s. 1, herefter »den endelige forordning«).
22 Ifølge den endelige forordnings artikel 1 blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium og celler af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium, henhørende under visse koder i toldnomenklaturen og med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina.
23 I henhold til den endelige forordnings artikel 3, stk. 1, der finder anvendelse på visse varer, hvis referencer er specificeret i henhold til toldnomenklaturen, og som faktureres af virksomheder, fra hvilke Kommissionen har godtaget tilsagn, og hvis navne er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707, undtages importerede varer, som angives til overgang til fri omsætning, fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, såfremt visse betingelser er opfyldt.
24 Den endelige forordnings artikel 3, stk. 2, bestemmer, at der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, hvis det fastslås, at en eller flere af betingelserne i artikel 3, stk. 1, ikke er opfyldt, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage.
Retsforhandlinger og parternes påstande
25 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 28. februar 2014 har sagsøgerne anlagt nærværende sag.
26 Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 31. marts 2014 har sagsøgerne i henhold til artikel 278 TEUF og artikel 104 ff. i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 indgivet en begæring om udsættelse af gennemførelsen af den endelige forordnings artikel 3, indtil Retten har truffet afgørelse om det foreliggende søgsmål.
27 Ved kendelse af 23. maj 2014, SolarWorld m.fl. mod Rådet (T-141/14 R, EU:T:2014:281), har Rettens præsident forkastet begæringen om udsættelse af gennemførelsen på grund af manglende uopsættelighed.
28 Ved begæring indleveret til Rettens Justitskontor den 15. april 2014 har Europa-Kommissionen anmodet om tilladelse til at indtræde i sagen til støtte for Rådet for Den Europæiske Unions påstande. Rådet og sagsøgerne har indgivet deres skriftlige indlæg henholdsvis den 30. april og den 15. maj 2014.
29 Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Femte Afdeling den 4. juni 2014 har Kommissionen fået tilladelse til at intervenere.
30 Ved begæring indleveret til Rettens Justitskontor den 20. juni 2014 har Canadian Solar Manufacturing (Changshu), Inc., Canadian Solar Manufacturing (Luoyang), Inc., Csi Cells Co. Ltd, og Csi Solar Power (Kina), Inc. (herefter samlet »Canadian Solar«) og Canadian Solar EMEA GmbH anmodet om tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Rådets påstande. Kommissionen, Rådet og sagsøgerne har indgivet deres skriftlige indlæg henholdsvis den 17. juli, den 22. juli og den 8. august 2014.
31 Ved begæring indleveret til Rettens Justitskontor den 20. juni 2014 har Europa-Kommissionen anmodet om tilladelse til at indtræde i sagen til støtte for Rådets påstande. Kommissionen, Rådet og sagsøgerne har indgivet deres skriftlige indlæg henholdsvis den 17. juli, den 22. juli og den 8. august 2014.
32 Ved to kendelser afsagt af formanden for Rettens Femte Afdeling den 28. november 2014 har Canadian Solar og CCCME fået tilladelse til at intervenere, mens begæringen om intervention indgivet af Canadian Solar EMEA GmbH blev forkastet med den begrundelse, at nævnte selskab ikke havde godtgjort, at det havde en interesse i en løsning af tvisten.
33 Ved dokumenter indleveret til Rettens Justitskontor den 8. august og den 6. november 2014 har sagsøgerne anmodet om, at nogle af oplysningerne i stævningen og bilagene hertil samt i svarskriftet, replikken og duplikken blev behandlet fortroligt over for Canadian Solar og CCCME. CCCME har oplyst, at kammeret ikke har nogen indsigelser. Canadian Solar har ikke fremsat bemærkninger.
34 Ved begæring indleveret til Rettens Justitskontor den 22. september 2015 har Rådet anmodet om, at det foreliggende søgsmål forenes med sag T-142/14, SolarWorld m.fl. mod Rådet, med henblik på den mundtlige forhandling og afgørelsen, hvorved sagens behandling afsluttes. Sagsøgerne har indgivet skriftlige bemærkninger til denne begæring den 13. oktober 2015.
35 Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 23. november 2015 har Canadian Solar erklæret, at virksomheden trådte tilbage fra sin intervention i den foreliggende sag. Ved skrivelser indlevet til Rettens Justitskontor henholdsvis den 7. og den 9. december 2015 har Kommissionen og Rådet oplyst, at de ikke havde nogen bemærkninger til Canadian Solars tilbagetræden. Hverken sagsøgerne eller CCCME har fremsat bemærkninger.
36 Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
– Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.
– Artikel 3 i den endelige forordning (herefter »den anfægtede bestemmelse«) annulleres.
– Denne sag forenes med sag T-507/13, Solar World m.fl. mod Kommissionen.
– Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
– Europa-Kommissionen tilpligtes at betale de med interventionen forbundne omkostninger.
– Canadian Solar og CCCME tilpligtes at betale deres egne omkostninger.
37 Rådet har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.
38 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Afvisning.
– Subsidiært frifindes Rådet.
– Denne sag forenes med sag T-142/14, Solar World m.fl. mod Rådet.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder Kommissionens omkostninger.
39 CCCME har nedlagt følgende påstande:
– Rådets påstande, dvs. frifindelse, tages til følge.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.
40 Canadian Solar har nedlagt følgende påstande:
– Afvisning.
– Subsidiært frifindes Rådet.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder Canadian Solars omkostninger.
Retlige bemærkninger
41 I henhold til Rettens procesreglements artikel 129 kan Retten til enhver tid af egen drift, på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt hovedparterne, beslutte at afsige begrundet kendelse om, hvorvidt sagen skal afvises, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt.
42 I den foreliggende sag finder Retten sagen tilstrækkeligt belyst i sagsakterne og mener derfor, at der bør træffes afgørelse uden at fortsætte retsforhandlingerne.
43 Uden at fremsætte en formalitetsindsigelse har Rådet, støttet af intervenienterne, fremsat to grunde til at afvise søgsmålet. Dels kunne den anfægtede bestemmelse ikke udskilles fra den endelige forordning. Dels har sagsøgerne ikke søgsmålskompetence i henhold til artikel 263 TEUF, da de ikke hver især er umiddelbart eller individuelt berørt, og de kan ikke basere deres søgsmålskompetence på det tilfælde, der er fastsat i sidste del af punktummet i artikel 263, fjerde afsnit, TEUF.
44 Indledningsvis skal det bemærkes, at sagsøgerne alene har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede bestemmelse, dvs. den endelige forordnings artikel 3. Den anfægtede bestemmelse foreskriver i stk. 1, at Rådet på visse betingelser undtager import af bestemte produkter, hvis referencer er specificeret i henhold til toldnomenklaturen, og som faktureres af virksomheder, hvis tilsagn Kommissionen har godtaget, og hvis navne er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707, fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold.
45 Navnlig den første afvisningsgrund, nemlig at den anfægtede bestemmelse ikke kan udskilles, bør efterprøves.
46 Rådet har, støttet af Kommissionen og CCCME, gjort gældende, at den anfægtede bestemmelse er uadskilleligt forbundet med den endelige forordning, og at den ikke kan udskilles herfra, eftersom en annullation heraf ville ændre selve forordningens materielle indhold. Den endelige forordning er baseret på den økonomiske virkning af kombinationen af vedtagne foranstaltninger. Såfremt antidumpingtolden blev udvidet til at omfatte hele importen, ville foranstaltningen være mærkbart anderledes end den, der er blevet vedtaget, mens det ikke er sikkert, at en forordning, hvormed der indføres antidumpingtold i tilknytning til al import, ville være blevet vedtaget. Rådet har i duplikken kritiseret sagsøgeren for ikke at have taget hensyn til den omstændighed, at annullation af den anfægtede bestemmelse mærkbart ville øge omfanget af import, hvoraf der vil blive opkrævet antidumpingtold, hvorved den delvise indførelse af antidumpingtold ændres til en fuldstændig indførelse, hvilket ville resultere i en væsentlig ændring af den endelige forordning.
47 Sagsøgerne er af den opfattelse, at alle artiklerne i den endelige forordning kan finde anvendelse uden den anfægtede bestemmelse, og at de ikke er tvetydige, hvilket gør det unødvendigt at fortolke dem med henvisning til betragtningerne til nævnte forordning. De har fastholdt, at intet i den endelige forordning gør pålæggelse af antidumpingtold afhængig af den anfægtede bestemmelse, idet spørgsmålet om anvendelse af minimumsimportpriser på et importniveau er irrelevant for en afgørelse af, om den anfægtede bestemmelse kan udskilles. Sagsøgerne er ligeledes af den opfattelse, at de kinesiske eksporterende producenters vilje er uden betydning for dette punkt, eftersom pålæggelse af antidumpingtold tværtimod ikke er afhængig af de berørte eksporterende producenters accept, og at det tilsagn, de tilbyder, er afhængig af Kommissionens godtagelse. De har bemærket, at det fremsatte tilsagn ikke har været en betingelse for vedtagelsen af den endelige forordning.
48 Det følger af fast retspraksis, at en EU-retsakt kun kan annulleres delvist, såfremt de elementer, der kræves annulleret, kan udskilles fra den øvrige retsakt (dom af 10.12.2002, Kommissionen mod Rådet, C-29/99, Sml., EU:C:2002:734, præmis 45, af 30.9.2003, Tyskland mod Kommissionen, C-239/01, Sml., EU:C:2003:514, præmis 33, og af 24.5.2005, Frankrig mod Parlamentet og Rådet, C-244/03, Sml., EU:C:2005:299, præmis 12).
49 Det er ligeledes gentagne gange blevet fastslået, at dette krav om, at elementerne skal kunne udskilles, ikke er opfyldt, når en delvis annullation af en akt bevirker, at aktens materielle indhold ændres (dom Frankrig mod Parlamentet og Rådet, nævnt i præmis 48 ovenfor, EU:C:2005:299, præmis 13; jf. i denne retning også domme Kommissionen mod Rådet, nævnt i præmis 48 ovenfor, EU:C:2002:734, præmis 46, og Tyskland mod Kommissionen, præmis 48 ovenfor, EU:C:2003:514, præmis 34).
50 Det er tillige blevet fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt en delvis annullation ændrer indholdet af den anfægtede retsakt, udgør et objektivt og ikke et subjektivt kriterium, der har sammenhæng med den politiske vilje hos den myndighed, som har vedtaget den pågældende retsakt (domme Tyskland mod Kommissionen, nævnt i præmis 48 ovenfor, EU:C:2003:514, præmis 37, og Frankrig mod Parlamentet og Rådet, nævnt i præmis 48 ovenfor, EU:C:2005:299, præmis 14, samt dom af 30.3.2006, Spanien mod Rådet, C-36/04, Sml., EU:C:2006:209, præmis 14).
51 Prøvelsen af, om de bestemmelser, der påstås annulleret, kan udskilles, afhænger endvidere af en prøvelse af disse bestemmelsers rækkevidde med henblik på at vurdere, om en annullation af disse ville ændre direktivets ånd eller materielle indhold (jf. i denne retning dom af 29.3.2012, Kommissionen mod Estland, C-505/09 P, Sml., EU:C:2012:179, præmis 112, og kendelse af 11.12.2014, Carbunión mod Rådet, C-99/14 P, EU:C:2014:2446, præmis 30).
52 Det er på baggrund af disse betragtninger, at det skal afgøres, om den anfægtede bestemmelse kan udskilles fra resten af den endelige forordning og dermed kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål.
53 Det må for det første fastslås, at Rådet og Kommissionen er enige med sagsøgerne om de virkninger, som en annullation af den anfægtede bestemmelse vil have på den endelige forordning. En sådan annullation ville føre til en anvendelse af antidumpingtold på al import fra de kinesiske eksporterende producenter, der har fremsat det tilbud om tilsagn, der blev godtaget med gennemførelsesafgørelse 2013/707. I artikel 2 i det tilbud om tilsagn, som CCME fremsatte den 27. juli 2013, foreskrives der fastsættelse af minimumsimportpriser for moduler og celler op til et bestemt årligt niveau, mens det i artikel 2.2 præciseres, at salg i Unionen af det pågældende produkt, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilsagnet, er underlagt antidumpingtold. Den endelige forordnings artikel 1, stk. 2, fastsætter specifikke satser for antidumpingtold for de navngivne kinesiske eksporterende producenter, hvoraf næsten alle har underskrevet det godtagne tilsagn, samt forskellige satser for tre grupper af ikke-navngivne grupper af selskaber.
54 For det andet må det konstateres, at annullation af den anfægtede bestemmelse ville medføre en ændring af den endelige forordnings virkninger, idet importen af det pågældende produkt, der stammer fra de kinesiske eksporterende producenter, der har underskrevet tilsagnet, inden for visse årlige begrænsninger ikke længere er fritaget for den i den endelige forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede antidumpingtold. Såfremt påstanden om annullation af den anfægtede bestemmelse tages til følge, fremgår det af prøvelsen af den pågældende bestemmelses rækkevidde, at selve den endelige forordnings ånd og materielle indhold ville blive ændret (jf. i denne retning dom Kommissionen mod Estland, nævnt i præmis 51 ovenfor, EU:C:2012:179, præmis 112, og kendelse Carbunión mod Rådet, nævnt i præmis 51 ovenfor, EU:C:2014:2446, præmis 30).
55 Den anfægtede bestemmelse indrømmer inden for visse kvantitative grænser en fritagelse for antidumpingtold til navngivne økonomiske aktører, forudsat at de i den anfægtede bestemmelse opstillede betingelser er opfyldt. Annullation af den anfægtede bestemmelse ville ved at fjerne den fritagelse for told, der finder anvendelse inden for disse kvantitative grænser, resultere i, at antidumpingtolden gives en større rækkevidde end den, der følger af anvendelsen af den endelige forordning som vedtaget af Rådet, eftersom den i dette tilfælde ville ramme al import af det pågældende produkt fra Kina, mens denne told i henhold til nævnte forordning under ét kun vil ramme import fra kinesiske eksportører, som ikke har underskrevet det tilsagn, som Kommissionen godtog med gennemførelsesafgørelse 2013/707, og denne import svarer ifølge parterne til 30% af den samlede import af det pågældende produkt. Et sådant resultat ville udgøre en ændring af det materielle indhold af den retsakt, hvori den bestemmelse, der påstås annulleret, indgår, her den endelige forordning.
56 Konsekvenserne af annullationen af den anfægtede bestemmelse er til en vis grad sammenlignelige med de konsekvenser, som Domstolen tog i betragtning, da den fastslog, at de bestemmelser, der blev påstået annulleret, ikke kunne udskilles fra resten af de retsakter, de indgår i.
57 Der er for det første tale om det tilfælde, hvor Domstolen afviste et søgsmål til prøvelse af bestemmelserne i et direktiv om et fuldstændigt forbud mod reklame for tobaksvarer med den begrundelse, at en annullation ville have bevirket, at et fuldstændigt forbud mod reklame ville være blevet ændret til et delvist forbud (dom af 5.10.2000, Tyskland mod Parlamentet og Rådet, C-376/98, Sml., EU:C:2000:544, præmis 117). For det andet er der tale om det tilfælde, hvor Retten afviste et søgsmål mod opførelse af en lokalitet som en lokalitet af fællesskabsbetydning i bilaget til et direktiv, for så vidt som denne opførelse udvidede denne lokalitet til Gibraltars territorialfarvand, med den begrundelse, at en annullation ville havde nødvendiggjort en ændring af arealet for en lokalitet af fællesskabsbetydning og dermed af det materielle indhold af afgørelsen om opførelse (kendelse af 24.5.2011, Government of Gibraltar mod Kommissionen, T-176/09, EU:T:2011:239, præmis 38-41, der blev stadfæstet ved kendelse af 12.7.2012, Government of Gibraltar mod Kommissionen, C-407/11 P, EU:C:2012:464, præmis 30-35). For det tredje er der tale om det tilfælde, hvor Retten afviste et søgsmål til prøvelse af bestemmelserne i et direktiv om optagelse af et virksomt stof i bilaget til direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler med den begrundelse, at en annullation ville have bevirket, at optagelse af stoffet, der var begrænset til en bestemt periode og til bestemte kulturer, ville blive ændret til en tidsubegrænset optagelse for alle kulturer, idet Retten tog hensyn til formålene med ordningen vedrørende godkendelse af markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, fordi de anfægtede begrænsninger udgjorde ufravigelige og væsentlige betingelser i forbindelse med opførelse af stoffet i det pågældende bilag (dom af 12.4.2013, Du Pont de Nemours (Frankrig) m.fl. mod Kommissionen, T-31/07, EU:T:2013:167, præmis 85). For det fjerde er der tale om det tilfælde, hvor Domstolen afviste et søgsmål til prøvelse af bestemmelserne i en afgørelse om statsstøtte med den begrundelse, at en annullation ville have bevirket, at en tidsbegrænset godkendelse af støtte til virksomheder ville blive ændret til en tidsubegrænset godkendelse (kendelse Carbunión mod Rådet, nævnt i præmis 51 ovenfor, EU:C:2014:2446, præmis 31). De situationer, der ville være opstået som følge af en annullation af de anfægtede bestemmelser i disse forskellige sager, svarer imidlertid til den situation, som en annullation af den anfægtede bestemmelse ville medføre.
58 Såfremt Domstolen havde annulleret de dengang anfægtede bestemmelser, ville den være blevet foranlediget til at ændre anvendelsesområdet for de foranstaltninger i de retsakter, der indeholdt de bestemmelser, der var genstand for annullationssøgsmålene. Den udledte heraf, at de ændringer, som en annullation af de dengang anfægtede bestemmelser ville have medført, ville have berørt det materielle indhold af de retsakter, som de var en del af.
59 Henset til den ændring af den endelige forordning, som en annullation af den anfægtede bestemmelse ville medføre, og hvormed den fritagelse for antidumpingtold, som import fra de kinesiske eksporterende producenter, der har underskrevet det af Kommissionen godtagne tilsagn, er omfattet af, fjernes, kan den anfægtede bestemmelse således ikke udskilles fra resten af denne forordning.
60 For det tredje må det fastslås, at sagsøgernes argumenter, der er gengivet i præmis 47 ovenfor, ikke kan anfægte konklusionen om, at den anfægtede bestemmelse ikke kan udskilles. Spørgsmålet om, hvorvidt alle den endelige forordnings artikler kan finde anvendelse uden den anfægtede bestemmelse, har ingen betydning for vurderingen af rækkevidden af den ændring, der foretages af den nævnte forordning i tilfælde af annullation af denne bestemmelse, hvilken vurdering udgør den test, der skal gennemføres for at afgøre, om det materielle indhold af de bestemmelser, der påstås annulleret, ændres. Det samme gælder den omstændighed, at den endelige forordnings artikler ikke er tvetydige, hvilket ville gøre en fortolkning af dem med henvisning til betragtningerne unødvendig, fordi intet i den endelige forordning gør pålæggelse af antidumpingtold afhængig af den anfægtede bestemmelse, og fordi det tilbudte tilsagn ikke har været en betingelse for vedtagelsen af den endelige forordning. Ingen af disse argumenter kan rejse tvivl om den konklusion, som Retten nåede frem til i præmis 55 ovenfor, og hvoraf det fremgår, at en annullation af den anfægtede bestemmelse ville medføre, at den antidumpingtold, der blev indført med den endelige forordnings artikel 1, stk. 2, ville få et bredere anvendelsesområde end det, der følger af anvendelsen af nævnte forordning som vedtaget af Rådet, hvilket uden nogen tvivl ville udgøre en ændring af den endelige forordnings materielle indhold.
61 Søgsmålet bør derfor afvises, eftersom den anfægtede bestemmelse ikke kan udskilles fra den endelige forordning. Det er således ufornødent at træffe afgørelse om forening af det foreliggende søgsmål med sag T-507/13, SolarWorld m.fl. mod Kommissionen, og med sag T-142/14, SolarWorld m.fl. mod Rådet, og om begæringen om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse for at prøve, om Canadian Solars intervention fortsat kan imødekommes.
Sagens omkostninger
62 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgerne har tabt sagen, bør de i overensstemmelse med Rådets påstande tilpligtes at betale omkostningerne, herunder omkostningerne i tilknytning til sagen om foreløbige forholdsregler.
63 Ifølge procesreglementets artikel 136, stk. 1 og 4, pålægges det den part, som hæver sagen, at betale sagsomkostningerne, såfremt modparten i sine bemærkninger vedrørende ophævelsen af sagen har nedlagt påstand herom, og er der ikke nedlagt påstand om sagsomkostningerne, bærer hver part sine egne omkostninger.
64 Da der ikke er nedlagt nogen påstand om omkostningerne i tilknytning til Canadian Solars begæring om intervention, afholder dette selskab sine egne omkostninger, og hver part bærer sine egne omkostninger i tilknytning til denne intervention.
65 I medfør af procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer medlemsstater og institutioner, der er indtrådt som intervenienter i en sag, deres egne sagsomkostninger. Kommissionen bærer således sine egne omkostninger.
66 Ifølge procesreglementets artikel 138, stk. 3, kan Retten træffe afgørelse om, at andre intervenienter end de i samme artikels stk. 1 og 2, nævnte skal bære deres egne omkostninger. CCCME bærer således sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTEN (Femte Afdeling):
1) Søgsmålet afvises.
2) Canadian Solar Manufacturing (Changshu), Inc., Canadian Solar Manufacturing (Luoyang), Inc., Csi Cells Co. Ltd og Csi Solar Power (Kina), Inc. slettes som intervenienter i sag T-141/14.
3) SolarWorld AG, Brandoni solare SpA og Solaria Energia y Medio Ambiente, SA bærer deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger, herunder omkostningerne i tilknytning til sagen om foreløbige forholdsregler.
4) Europa-Kommissionen, Canadian Solar Manufacturing (Changshu), Inc., Canadian Solar Manufacturing (Luoyang), Inc., Csi Cells Co. Ltd, Csi Solar Power (Kina), Inc. og China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products bærer hver deres egne omkostninger.
Udfærdiget i Luxembourg den 1. februar 2016.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |