Language of document : ECLI:EU:T:2016:67

Sag T-141/14.

SolarWorld AG m.f.l.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Annullationssøgsmål – dumping – importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina – endelig antidumpingtold – fritagelse for import omfattet af et godtaget pristilsagn – uadskillelighed – afvisning«

Sammendrag – Rettens kendelse (Femte Afdeling) af 1. februar 2016

1.      Annullationssøgsmål – sagens genstand – delvis annullation – betingelse – de anfægtede bestemmelser kan udskilles – objektivt kriterium

(Art. 263 TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – sagens genstand – delvis annullation – betingelse – de anfægtede bestemmelser kan udskilles – bestemmelse i en forordning fra Rådet, der fritager import, som er omfattet af et tilsagn, der er godtaget af Kommissionen, for antidumpingtold – annullation, der medfører en ændring af forordningens materielle indhold – betingelse ikke opfyldt

(Art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1238/2013, art. 1, stk. 2 og 3)

1.      En EU-retsakt kan kun annulleres delvist, såfremt de elementer, der kræves annulleret, kan udskilles fra den øvrige retsakt. Dette krav om, at elementerne skal kunne udskilles, er ikke opfyldt, når en delvis annullation af en akt bevirker, at aktens materielle indhold ændres. I denne henseende udgør spørgsmålet om, hvorvidt en delvis annullation ændrer indholdet af den anfægtede retsakt, et objektivt og ikke et subjektivt kriterium, der har sammenhæng med den politiske vilje hos den myndighed, som har vedtaget den pågældende retsakt.

Prøvelsen af, om de bestemmelser, der påstås annulleret, kan udskilles, afhænger endvidere af en prøvelse af disse bestemmelsers rækkevidde med henblik på at vurdere, om en annullation af disse ville ændre direktivets ånd eller materielle indhold.

(jf. præmis 48-51)

2.      Et annullationssøgsmål, der er rettet mod artikel 3 i forordning nr. 1238/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, skal afvises. Annullationen af denne artikel, der fritager importen af det pågældende produkt, der stammer fra de kinesiske eksporterende producenter, der har underskrevet pristilsagn, for antidumpingtold, ville medføre en ændring af virkningerne af forordning nr. 1238/2013, eftersom den nævnte import inden for visse årlige begrænsninger ikke længere ville være fritaget for den antidumpingtold, der er omhandlet i forordningens artikel 1, stk. 2. Såfremt påstanden om annullation af den anfægtede bestemmelse tages til følge, fremgår det af prøvelsen af den pågældende bestemmelses rækkevidde, at selve ånden og materielle indhold i forordning nr. 1238/2013 ville blive ændret.

I denne henseende indrømmer artikel 3 i forordning nr. 1238/2013 inden for visse kvantitative grænser en fritagelse for antidumpingtold til navngivne økonomiske aktører, forudsat at de i den anfægtede bestemmelse opstillede betingelser er opfyldt. Annullation af denne bestemmelse ville ved at fjerne den fritagelse for told, der finder anvendelse inden for disse kvantitative grænser, resultere i, at antidumpingtolden gives en større rækkevidde end den, der følger af anvendelsen af forordning nr. 1238/2013 som vedtaget af Rådet, eftersom den i dette tilfælde ville ramme al import af det pågældende produkt fra Kina, mens denne told i henhold til nævnte forordning under ét, kun vil ramme import fra kinesiske eksportører, som ikke har underskrevet det tilsagn, som Kommissionen godtog. Et sådant resultat ville udgøre en ændring af det materielle indhold af den retsakt, hvori den bestemmelse, der påstås annulleret, indgår.

Spørgsmålet om, hvorvidt alle artikler i forordning nr. 1238/2013 kan finde anvendelse uden artikel 3, har i øvrigt ingen betydning for vurderingen af rækkevidden af den ændring, der foretages af den nævnte forordning i tilfælde af annullation af denne bestemmelse, hvilken vurdering udgør den test, der skal gennemføres for at afgøre, om det materielle indhold af de bestemmelser, der påstås annulleret, ændres. Det samme gælder den omstændighed, at artiklerne i forordning nr. 1238/2013 ikke er tvetydige, hvilket ville gøre en fortolkning af dem med henvisning til betragtningerne unødvendig, fordi intet i den endelige forordning gør pålæggelse af antidumpingtold afhængig af artikel 3, og fordi det tilbudte tilsagn ikke har været en betingelse for vedtagelsen af forordning nr. 1238/2013.

(jf. præmis 54, 55, 60 og 61)