Rettens dom (Syvende Afdeling) af 26. november 2015 – HK Intertrade mod Rådet

(Forenede sager T‑159/13 og T‑372/14)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – foranstaltninger over for Iran med henblik på at undgå nuklear spredning – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – udgangspunkt – formaliteten – retten til at blive hørt – meddelelsespligt – begrundelsespligt – retten til forsvar – åbenbart urigtigt skøn«

1.                     Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, der er offentliggjort og meddelt adressaterne – dato for meddelelse af retsakten – meddelelse til den berørte gennem en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende – frist begynder at løbe fra udløbet af fjortendedagen efter datoen for denne offentliggørelse (art. 263, stk. 6, TEUF; Rettens procesreglement (1991), art. 102, stk. 1; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 37-44)

2.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 52)

3.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – mindstekrav (art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 1264/2012) (jf. præmis 54-62)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – alternative kriterier fastsat i Unionens retsakter for opførelse på listerne af de personer eller enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger – tilstrækkeligheden af en begrundelse, der kun er baseret på et af disse kriterier eller alene nogle af dem [art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c); Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2] (jf. points 65-76)

5.                     EU-retten – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – retten til at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger – foreligger ikke – rettigheder sikret ved en retslig prøvelse foretaget af Unionens retsinstanser og ved muligheden for en høring efter gennemførelsen af disse foranstaltninger – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 1264/2012) (jf. præmis 79-82, 85-87, 90-92 og 96)

6.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, der fremsættes for første gang i replikken – afvisning [Rettens procesreglement (2015), art. 84, stk. 1] (jf. præmis 103 og 104)

7.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde (art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 1264/2012) (jf. præmis 107 og 108)

8.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – forpligtelse til at udstrække denne foranstaltning til de enheder, der ejes eller kontrolleres af en sådan enhed – egenskab af enhed, der ejes eller kontrolleres – konkret bedømmelse fra Rådets side – gennemførelse af de relevante bestemmelser i EU-retten – Rådets manglende skønsbeføjelse [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d), og nr. 1264/2012] (jf. præmis 109-112 og 114)

Angående

I sag T-159/13 påstand om annullation af Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71), samt af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), og i sag T-372/14 påstand om annullation af Rådets afgørelse indeholdt i skrivelse af 14. marts 2014 om at opretholde de over for sagsøgeren vedtagne restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) HK Intertrade Co. Ltd bærer sine egne omkostninger, og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.