Rettens dom af 2. juni 2016 – Bank Mellat mod Rådet
(Sag T-160/13) 1
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – restriktioner på overførsler af pengemidler, der involverer iranske finansieringsinstitutter – Rettens kompetence – annullationssøgsmål – regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger – umiddelbart berørt – søgsmålsinteresse – formaliteten – proportionalitet – begrundelsespligt – retsgarantier i artikel 215, stk. 3, TEUF – retssikkerhed – forbud mod vilkårlighed – tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Bank Mellat (Teheran, Iran) (først ved solicitors S. Zaiwalla, P. Reddy, F. Zaiwalla, Z. Burbeza, A. Meskarian, D. Wyatt, QC, og barristers R. Blakeley og G. Beck, derefter ved M. Zaiwalla, P. Reddy, Z. Burbeza, A. Meskarian, D. Wyatt, R. Blakeley og G. Beck)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og I. Rodios, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved D. Gauci og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede) samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved S. Behzadi-Spencer, L. Christie og C. Brodie, derefter ved C. Brodie og V. Kaye, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Lee)
Sagens genstand
Påstand om annullation af artikel 1, nr. 15), i Rådets forordning (EU) nr. 1263/2012 af 21. december 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 34) eller annullation af nævnte bestemmelse, for så vidt som den ikke fastsætter en undtagelse, der finder anvendelse i sagsøgerens tilfælde, og en påstand om, at det fastslås, at artikel 1, nr. 6), i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58) ikke finder anvendelse.
Konklusion
1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
2) Bank Mellat bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte udgifter.
3) Det Forenede Kongerige og Nordirland og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.
____________1 EUT C 147 af 25.5.2013.